Henrik Ibsens skrifter: Catilina - 1. versjon, NBO Ms.4° 936

Du er her:

Forsiden
Skuespill
Catilina
1. versjon, NBO Ms.4° 936

Catilina

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

legg: , blad: [1]r

Catilina

Drama
i
tre Acter.

1849.

Personerne.

Lucius Catilina romersk Adelsmand

Aurelia Orestilla hans Hustru

Manlius en gammel Kriger

Cethegus
Gabinius
Statilius
Lentulus
Coeparius
Curius romerske Adelsmænd

Furia, en Vestalinde

Ambiorix
Ollovico. Allebrogernes Gesandter

En Vestalinde –

En Olding

Romerske Borgere, Soldater, AllebrogernesLedsagere – Betjente ved Vestas Tempel.

Faksimile

legg: , blad: [1]r

Catilina

Drama
i
tre Acter.

1849.

Personerne.

Lucius Catilina romersk Adelsmand

Aurelia Orestilla hans Hustru

Manlius en gammel Kriger

Cethegus
Gabinius
Statilius
Lentulus
Coeparius
Curius romerske Adelsmænd

Furia, en Vestalinde

Ambiorix
Ollovico. Allebrogernes Gesandter

En Vestalinde –

En Olding

Romerske Borgere, Soldater, AllebrogernesLedsagere – Betjente ved Vestas Tempel.

Faksimile

legg: , blad: [1]v

Første Handling.

Landeveien ved Rom.

Catilina

, allene i en grundend
Stilling; efter en Pause.
– – –

Jeg maa, jeg maa, saa byder mig en Stemme

i Sjælens Dyb, og jeg vil følge den,

jeg føler Kraft og Mod til noget Bedre,

til noget Høiere end dette Liv,

en Række kun af tøilesløse Glæder,

nei, nei, de fyldestgjør' ei Hjærtets Trang

– – jeg sværmer vildt; – kun Glemsel er min
Higen

det er fordi mit Liv har intet Maal.

(efter en Pause)

Ha! hvad blev vel af mine Ungdomsdrømme

som lette Luftgestalter de forsvandt;

kuns bitter Skuffelse de lod tilbage,

hvert dristigt Haab har S{jæ}kjæbnen røvet
mig

(med Hæftighed.)

Foragt dig selv, foragt dig Catilina,

den ædle Kraft du føler i dit {Bryst}Sjæl

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort vertikalt i venstre marg.]

og hvad er Maalet vel for al din Stræben!

kuns Mættelse for sandseligt Begjær.

(eftertænkende efter en Pause.)

Dog stundom end, som nu i denne Time

en lønlig Tanke ulmer i mi{n}t {Sjæl}Bryst –

– – Haa naar jeg seer mod Staden hist, det stolt

det høie Roma, midt i al dets Pragt, –

og det Fordærv hvortil det længst er sjunket

fremtræder skarpt og klarligt for min Sjæl

da raaber høit en Stemme i mit Indre

Faksimile

legg: , blad: [2]r

«vaagn, Catilina! vaagn og vord en Mand!

(afbrydet sig selv)

dog det er Gjøglesyn og Nattens Drømme

og Eensomhedens Aandefostre kun;

ved mindste Lyd fra Virklighedens Rige

de flygte ind i Sjælens tause Dyb!

Første Handling. –

Udsigt fra den Appiske Vei, – Rom
i Baggrunden; – det er Aften –

Ambiorix, Ollovico med flere Ledsagere
komme ind fra Høire, – uden at bemærke
Catilina. –

Ambiorix

See hist vor Reises Maal, det stolte Romas
Mure,

mod Himlen rager frem det høie Capitol

Ollovico

–

Saa det er Roma da? Italiens Herskerinde

og snart Germaniens, Galliens og maaskee

Ambiorix

Desværre, ja, saa tør det maaskee {t<...> } vorde vorde

og haardt og tungt er Romas Jernaag,

til Jorden fast dets Kuede det tynger

Thi komme vi som Bud jo fra vort Folk

at søge Ret for Krænkelserne hjemme

og Ro og Fred fo{ <...> }r Allebrogerland

Ollovico

Og det vil skjænkes os

Ambiorix

Det vil' vi haabe{!},

thi sikkert ved vi det Modsatte ei

Ollovico

Du frygter – synes det?

Ambiorix

Maaskee med Rette:

nidkjær var Roma stedse for sin Magt.

{ <...> }og see Ollovico, see dette stolte Rige

regjeres ei af Høvdinger som vi,

Der hjemme vælges ud den Viseste og Bedste

den klogeste i Raad den kjekkeste i Strid

Faksimile

legg: , blad: [2]v

ham kaare vi, den Bedste af vor Stamme,

til H{øv}ersker ud – til Leder for vort Folk

men her – –

Catilina

(træder rask frem fra Vagten)

Her hersker smudsig Egennytte!

Ved List, Bestikkelse man vorder Hersker her

Ollovico

O høie Guder, han har os beluret

Ambiorix

Er saa den { <...> }ædelbaarne Romers Skik

et Kvindeværk er det i vore Dale

Catilina

Frygt ikke, Speiden er ei min Bedrift

tilfældig kuns jeg hørte eders Tale,

Fra Allebrogerlandet komme I –

I Roma troe I Retfærd end at finde,

Vend om, Forblindede, her ˹raader˺ hersker Tyranni

og Uretfærd langt meer end nogensinde,

˹end˺ vel Republik af Navnet er det end vel

og dog hver Borger er en bundens Slaves

forgjældet og afhængig som en Træl

af et Senat, tilfals for Gunst og Gave

her raader ei den {frie}høie Romeraand,

det Frisind Roma havde længst i Eie

vid Liv og Sikkerhed er af Senatets Haand

en Gave, som med Guld man maa opveie!

her raader Magtsprog ei Retfærdighed

– den Ædle staar af Vælden overskygget

Ambiorix

Ha siig hvo er da du der styrter ned

den Grund hvorpaa vort hele Haab var bygget

Catilina

En Mand der føler varmt fra Friheds Sag

En Fiende af uretfærdigt Velde

en Ven af {H}hver en Undertrykt hver Svag,

me{n}d Mod og Kraft den Mægtige at fælde

Ambiorix

{ <...> }Det {s<...> }ædle Romerfolk, ha ˹Romer!˺ Ubekjendte Svar

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort vertikalt i venstre marg.]

maaskee du vil den Fremmede bedrage

Tyrannens Skræk, Beskytter for den Svage

er det ei mere, hvad det fordum var

Catilina

See, Allebroger! imod Vest og skuer

paa Høien hist det stolte Capitol

i rødlig ˹Aften-˺ matte Glands hvordan det ˹ dunkelt˺ luer

af sidste Gløden ifra Vestens Sol

Saa flammer ogsaa Romas Aftenrøde

Dets Frihed hylles ind i Trældoms ˹ mørk ˺ dunk Nat

– dog paa dets Himmel snart en Sol skal gløde

og for dens Straaler svinder Mulmet brat

(gaaer.)

Faksimile

legg: , blad: [3]r

Forum.

I Forgrunden en Søilegang hvorunder Len-
tulus, Cethegus Statilius ˹ og ˺ Gabinius og
Coeparius sees i Samtale – {d}Det er Aften

Coeparius

Ja du har Ret det vorder stedse være

– hvad Enden vorder veed jeg ikke selv –

{Len}Statilius

{ <...> }Ei aldrig falder det mig ind at tænke –

paa saadant; – Øieblikket nyder jeg

hver Glædens Frugt jeg plukker mig og lader

˹det Hele˺ forresten gaa sin egen skjæve Gang

Lentulus

Vel den der kan det mig forundes ikke

saa ligegyldig at imødesee

en Fremtid da ei mere er tilovers

da in{tet}gen Fordring fyldestgjøres kan

– i denne Dag mit sidste Arvestykke

mit Landgods er for Gjæld berøvet mig

Gabinius

Og ingensinde Udsigt til det Bedre

dog nægtes kan det ei – en saadan Leveviis – –

Statilius

O til dog stille med din dumme Snakken

– men see der komme muntre Venner jo

fra lystigt Bac{h}chanal – det tør jeg vedde

hvad eler ogsaa gaae I til et sligt! –

Manlius

(træder ind
med Hæftighed.) –

Forbandet være dem, de lumpne Hunde –

Retfærdighed de kjende ikke meer

Lentulus

Hvad er paafærde, hvorfor saa forbittret

Statilius

Har Creditorer ogsaa plaget dig?

Manlius

Heel andet, hør som I ˹alle˺ vide,

i Sullas Hær har jeg med Hæder tjent

Et Stykke Agerland var min Beløning

da Krigen var tilende leved' jeg

, i Rolighed, til Nød det mig ernæred

nu er det mig berøvet som det hed

for Statens Eiendomme at inddrage

til ligelig Fordeling paa enhver

det er et Røveri og intet andet

kuns egen Fordeel er der sigtet til

Gabinius

Saa handler man med vore Rettigheder

den mægtige regjerer som Tyran

Faksimile

legg: , blad: [3]v

Statilius

Det er Ulykke nok, og dog en m{ <...> } ˹eg˺et større

er rammet mig – som snart I høre skal,

tænk Eder kun, min hulde Elskerinde

min Tullia har skjændig mig forladt

– just nu da Alt, hvad end var mig tilovers

for hendes Skyld allene – var forødt

Gabinius

Din Overdaad tilskrives maa det ene

Statilius

Kan jeg da for, at alting er saa dyrt –

Manlius

Ha jeg der tappert kjæmped for den Hæder

den Magt hvormed de Usle prale nu –

– jeg skal – – ha var den gamle ˹tappre˺ Skare

af mine Vaabenfæller endnu her –

men nei de fleste af dem ere døde

og de Gjenlevende er spredt i Verden om; –

og hvad er I den unge Slægt mod hine

for Magten bøies I til Støvet ned

I have Mod ei Lænken a{f}t afryste

I foretrække dette Trælleliv! –

Coeparius

Ved Guderne heel sandt – skjønt dristigen han taler

er Sandhed dog i hvad han sagde der

Statilius

Ja vel ja vel – det maa vi ham indrømme

men hvordan gribe fat, see det er Sagen just

Lentulus

Ja Sandhed er det, see I altfor længe

(man beslutter at henvende sig til Catilina)

Faksimile

legg: , blad: [4]r

En Søilegang i Rom

Lentulus, Statilius, ˹Coe˺ Coe parius og ˹Cethegus˺ Gabinius
staa i ivrig Samtale.

Coeparius

Ja du har Ret, – det vorder stedse værre

– hvad Enden bliver veed jeg ikke selv.

Cethegus

Ei, aldrig falder det mig ind at tænke

paa saadant, Øieblikket nyder jeg,

hver Glæden˹s˺ ˹Frugt˺ jeg plukker mig og lader

det Hele gaae sin egen skjæve Gang.

Lentulus

Vel den der kan, det mig forundes ikke

saa ligegyldig at imødesee

en Fremtid da ei mere er tilovers,

da ingen Fordring fyldestgjøres kan.

Statilius

Og ingensinde Udsigt til det Bedre;

dog nægtes kan det ei, en saadan Leveviis

Cethegus

O ti med sligt –

Lentulus

Mit sidste Arvestykke

er end i Dag fo{g}r Gjæld berøvet – mig –

Cethegus

Nu væk med Sorgen, følger mig vi ville

i lystigt Bacchanal forglemme de{m}n

Coeparius

Ja, ja det ville vi, afsted I muntre Venner.

Lentulus

Nei venter lidt, hist kommer Manlius

vor gamle Ven, han vil os sikkert følge.

Manlius

træder hæftig ind.

Forbandet være dem, de lumpne Hunde.

Faksimile

legg: , blad: [4]v

Retfærdighed de kjende ikke meer!

Lentulus

Hvad er paafærde? Hvorfor saa forbittret?

Statilius

Har Creditorer ogsaa plaget dig?

Manlius

Heel andet. Hør, som I jo alle vide,

i Sullas Hær har jeg med Hæder tjent,

et Stykke Agerland var min Belønning;

da Krigen var tilende, leved' jeg

i Rolighed, til Nød det mig ernæred,

nu er det mig berøvet, som det hed

for Stadens Eiendomme at inddrage

til ligelig Fordeling paa {e}Enhver;

det er et Røveri og intet andet,

kuns egen Fordeel er der sigtet til

˹Coeparius˺ {Gab} Cethegus

Saa handler man med vore Rettigheder,

den Mægtige regjerer som Tyran!

Cethegus

(muntert)

Det er ulykke nok, og dog en værre

er rammet mig, som s{ <...> }nart I høre skal;

tænk Eder kun, min hulde Elskerinde,

min Tullia har skjændigt mig forladt,

just nu, da alt, hvad end var mig tilovers,

for hendes Skyld allene var forødt!

Statilius

Din Overdaad tilskrives maa det ene.

Faksimile

legg: , blad: [5]r

Cethegus

Tilskriv det hvad du vil, jeg giver ei

{ jo }paa mine Ønsker Slip, dem vil jeg stille

tilfreds saalænge˹,˺ ˹som˺ 1 jeg 3 formaaer 2 det

Manlius

Ha! jeg der tappert kjæmped for den Hæder

den Magt hvormed de Stolte prale nu! –

– jeg skal – – ha! var den gamle tappre Skare

af mine Vaabenfæller endnu her;

men nei, de Fleste af dem ere døde,

og de Gjenlevende er spredt i {vi}Verden om, –

– og hvad er' I, den unge Slægt mod hine?

For Magten bøies I til Støvet ned;

I have Mod˹,˺ ei, Lænkerne at bryde,

I foretrække dette Trælleliv!

Lentulus

Ved' Guderne! Skjønt dristigen han taler

er Sandhed dog i hvad han sagde der.

Cethegus

Ja vel, ja vel, det maa vi ham indrømme

men hvordan gribe fat see det er Tingen just

Lentulus

Ja Sandhed er det, see I, ˹længe taalte˺ alltfor længe

vi taalte Undertrykkelsen, nu er det Tid,

at kaste af de Baand som Uretfærd

og Herskesyge rundt om os har flettet!

Statilius

Ha! jeg forstaaer dig Lentulus, dog see

dertil behøve vi en kraftig Leder,

– med Mod og Indsigt nok; hvor findes han?

Faksimile

legg: , blad: [5]v

Lentulus

Jeg kjender en, der mægter o{g}s at lede

Manlius

Du mener Catilina? –

Lentulus

Netop ham!

Cethegus

Ja Catilina, ja, han er den eneste!

Manlius

Jeg kjender ham; jeg var hans Faders Ven,

jeg ˹og˺ ved hans Side mangen Kamp ˹jeg˺ <...> kjæmpe{ t }d' –

hans lille Søn i Striden fulgte ham –

j{o}a dengang alt, var Drengen vild, ustyrlig –

Dog skjeldne Gaver – findes der hos ham

hans Sjæl er ˹høi˺ ædel ,, hans Mod urokkeligt.

Lentulus

Jeg troer at finde ham ret beredvillig;

jeg mødte ham i Aftes dybt forstemt,

han ruger over hemmelige Planer,

et dristigt Maal han havde længst isigte

Statilius

Ja, Conculatet har han længe søgt –

Lentulus

Det vil ei lykkes ham, thi bittert har

idag hans Fiender imod ham talet –

han var tilstede selv og rasende

forlod han Raadet –, ˹pønsende paa Hævn.˺ vi vil søge ham,

Statilius

Da gaaer han sikker{,}t paa vort Forslag ind –

Lentulus

Jeg haaber det; vi ville søge ham,

ledsager I mig; – Tiden er os gunstig!

(de gaae)

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]

Faksimile

legg: , blad: [6]r

˹ [HIS: Foliering på baksiden av lappen.]6˺ 4

Vestas Tempel.

I en Nische i Baggrunden brænder den
hellige Ild. Catilina og Curius liste sig in<...>
og stikke sig bag Søilerne i Forgrunden.

Curius

Hvad, Catilina! hid du fører mig

i Vestatemplet?

Catilina

leende

Nu, ja som du seer! –

Curius

I Guder{,}! hvilket Letsind! End i Dag

Har Cicero, din Uven mod dig tordnet –

og dog du kan – –

Catilina

O, lad det være glemt –

For hvad saa –

Curius

Du er i Fare og forglemmer den

Curius

Du er i Fare og forglemmer den,

ved blindt at styrte dig udi en anden!

Catilina

(muntert)

Forandring er min Lyst, jeg aldrig talte før

blandt Vestalinderne en Elskerinde

thi kom jeg hid, min Lykke at forsøge!

Vestas tempel

I en Nische i Baggrunden brænder den hellige
Ild – en Venstalinde sidder taus og vogter der –
Catilina og Curius komme useet ˹listende˺ ind –

Curius

Hvad, Catilina! hid du fører mig

i Vestas Tempel?

Catilina

Nu, ja som du see<...>

<...>Forandring er min Lyst, jeg aldrig f<...>t <...>selv

<...>landt Vestalinderne en Vestalinde Elskerin<...>ør

thi kom jeg hid min Lykke at forsøge

Curius

I høie Guder – dog det er vel Spøg –

Catilina

En Spøg? ja vist som al min Kjærlighed

men Alvor er dog hvad jeg nys dig sagde –

– da under sidste Fest igjennem Romas Gader

i Procession Præstinderne jeg saa

tilfældigviis paa een af dem jeg fæsted

et Øiekast og med et flygtigt Blik

hun mødte mit – det trængte gjennem Sjælen

og dette Udtryk i det dunkle Øie,

jeg aldrig saa hos nogen Kvinde før

Curius

Det vil jeg tro – men siig hvad fulgte siden

Catilina

I Templet her, jeg har mig listet ind

alt flere Gange seet talt med hende –

ha hvilken dyb Forskjel imellem hende

og Orestilla min Aurelia –

C{a}urius

Og begge elsker du

paa eengang, nei det kan jeg ei begribe

Catilina

Besynderligt jeg fatter det ei selv,

og dog det er { <...> }aldeles som du siger

me{d den }n dog! hvor er min Elskov heel foskjellig

Aurelia er ˹øm˺ mild og stemmer {mig} ˹ blot ˺ ˹tit ˺

med blide Ord til Mildhed dette Hjjete

Men Fulvia, dog tys der kommer Nogen.

Furia

. kommer ind

Forhadte Haller! Vidner til den Smærte

til den Kval hvortil jeg er fordømt! –

hver herlig Tanke hvert et Haab jeg nærte

er slukt i dette Hjerte, vildt ig ˹g˺jennemstrømt

af Febergysen snart og snart af Gløden

meer heed og brændende end Flammen ˹der˺ hist

Faksimile

legg: , blad: [6]v

ha hvilken Skjæbne – og hvad var vel Brøden

som fængsled mig til dette Tempel her

som røved mig enhver min Ungdomsglæde

hver skyldfri Lyst i Livets skjønne Vaar

i Livets skjønne Vaar hver skyldfri Lyst

{ <...> }dog ingen Taare skal mit Øie væde

– kun Had og Hævn beliver dette Bryst

Catilina

(træder frem)

Og heller ei for mig en anden L{y}ue

en mere {m}blid du nærer Furia!

Furia

I Guder! ha Forvovne atter her?

du frygter ei – –

Catilina

{For mig}Jeg kjender Frygten ei

at møde Faren stedse var min Lyst

Furia

O herligt, herligt saa er og min Tanke

Og dette Tempel hader jeg desmeer

fordi i Tryghed roligen jeg lever –

og ingen Fare bag dets {m}Mure boer,

– Og denne tomme { <...> }handlingsløse Virken,

et Liv saa mat som Lampens sidste Blus

ha! hvilken Tumleplads for denne Fylde

af høie stolte Planer i mit Bryst

det knuges sammen mellem disse Mure

hvor Livet stivner, Haabet slukkes ud

hvor Dagen mat og døsig sig hensniger

hvor ingen Tankens Gjenstand bydes frem

Catilina

Ha Furia hvor sælsom er din Tale!

den klang som Toner fra mit ege{t}n ˹Barm˺ Bryst

som om med Flammeskrift du vilde male

enhver min Higen svulmende og varm

saa knuger Smærten ogsaa dette Hjerte

som dit af Hadet hærdes det til Staal

som {dig}du, ˹mig˺ jeg røvedes hvert Haab jeg nærte

mit Levnet er som dit foruden Maal –

– Dog jeg gjemmer taus min dybe Smærte

og ingen ahner hvad der gløder her

– de oversee, foragte mig de Usle

de vide ei hvor høit mit Hjerte slaar

for Ret og Frihed og for alt hvad ædelt

bevæged sig i nogen jordisk Barm

Faksimile

legg: , blad: [7]r

5 ˹7˺

{C}Furia

{D}O herligt denne Sjæl og ingen anden

er skabt for mig, saa {sig}raaber høit en Røst

fra Hjertets Dyb og den bedrager ikke

saa kom o kom vi ville lyde den

Catilina

Hvad mener du min skjønne Sværmerinde!

Furia

˹Ha lad os˺ Vi ville flygte bort fra dette Sted

et bedre Fødeland vi ville finde –

her kues Aandens høie stolte Flugt

Her slukker Lavhed hver en herlig Funke

førend til Flammer høit den blusser frem

Kom lad os flygte ha for Frihedssindet

er hele Jordens Kreds et Fædrehjem!

Catilina

Ha! mægtigt tryllende din Tale lyder

Furia

Saa lad os fly i dette Øieblik

over Bjerge ˹hist˺ langt bag Havets Flade

langt fra Roma standser først vor Flugt

en talrig Venneflok dig sikkert følger

˹i fjerne Lande˺ paa Asiens Sletter fæste vi vor Bo

der herske vi og vil 2 ei 1 meer fordølge

at intet Hjerte slog som disse To

Catilina

O skjønt, dog sig hvi skulle vi vel fly,

– see her kan ogsaa Frihedsflammen næres

her findes og Anledning til Bedrift

saa stor som selv din Sjæl forlanger den

Furia

Her siger du, her i det usle Rom

hvor Slavesind og Tyrani kun findes

Ha hvis jeg som Ikarus kunde høit

igjænnem Æthrens ˹Blaa be˺ lyne vinget svæve

Ha Lucius er ogsaa du blandt dem

som maa med Rødme Romas Fortid mindes

hvad var det engang og hvad er det nu

dengang en Helteflok og nu en Skare

af usle Trælle

Catilina

Spotter ogsaa du

Faksimile

legg: , blad: [7]v

Ha! viid for Romas Frihed at bevare

for end engang at see dets høie Glands

med Glæde jeg som Curtsius mig styrted

i Svælget ned – –

Furia

O ti i sælsom Ild

dit Øie gløder, du har Sandhed talet –

dog gaa thi snarlig vil { <...> }Præstinderne

hid komme som paa denne Tid de pleie

Catilina

Jeg gaaer dog snart du seer mig her igjen

en sælsom Tryllekraft {d}mig fængsler til din Side

e{t}n { <...> }Kvinde, stolt som du jeg aldrig saa

Furia

med et vildt Smiil

Saa lov mig et, og sværg at du vil holde

hvad du mig lover – vil du Lucius?

Catilina

Jeg vil alt hvad min Furia forlanger –

i dette Hjerte hersker ene du –

Furia

Saa viid ˹end˺skjønt i Templet her jeg lever –

I Roma mellem Eder {lever}findes Een

ham har jeg svoret Fiendskab til Døden

og Had bag Gravens dunkle Skygger selv

Catilina

Nu vel –

Furia

Saa sværg, min Fiende skal vorde

til Døden, din – siig vil du Lucius?

Catilina

Det sværger jeg ved alle høie Guder

ved min {Faders}Moders Minde ved min Faders Navn

høit sværger jeg – men siig hvad fattes dig

– min Furia! dit Øie {f}sælsomt flammer

Faksimile

legg: , blad: [8]r

6 ˹8˺

og marmorhvid som Døden er din Kind

Furia

{Furia}Jeg veed ei selv, som Ild i mine Aarer

det gløder – dog bliv ved, sværg end engang

Catilina

Udøser, høie Guder, paa min Isse

al eders Hevn og lad jers Vredes Lyn

mig ˹sønderknuse˺ knuses { <...> }hvis min Eed jeg bryder

J en Dæmon lig jeg skal forfølge ham!

Furia

Alt nok, jeg troer dig, ha min Barm det letted

– i dine Hænder hviler nu {d}min Hævn

Catilina

Jeg skal udføre den, dog sig mig Furia

h{ vad }vo er han og hvad var hans Brøde vel!

Furia

Ved Tibers Bredder langt fra Romas Mure

min Vugge stod – der var mit stille Hjem

førend jeg viedes til Vestalinde

en elsket Søster leved der med mig.

– da kom en Nidding til vor stille Bolig

han saa den rene skjønne Lillie der –

Catilina

overrasket

I høie Guder!

Furia

Han forførte hende – –

I Tibers Vover søgte hun sin Grav! –

Catilina

urolig

Du kjender ham?

Catilina

Jeg saa ham aldrig der

jeg vidste Intet, før det var for seent! –

nu kjender jeg hans Navn

Catilina

Saa nævn det da!

Furia

Du sikkert kjender ham, vid det er Catilina

Faksimile

legg: , blad: [8]v

Catilina

farer tilbage

Ha! rædsomt – Furia! – hvad siger du

Furia

Hvad fattes dig, kom til dig selv du blegner –

siig Lucius, er han maaskee din Ven

Catilina

Min Ven? nei Furia – – nu ikke mere

– jeg har forbandet, svoret evigt Had

– – mig selv –

Furia

Dig selv, du – du er Catilina!

Catilina

Jeg er det – –

Furia

Du min Tullias Forfører?

Ha! saa har Nemesis jo hørt min Bøn

selv har du Hævnen over dig nedkaldet

vee dig – Forfører, vee dig –

Catilina

Ha hvor fælt

dit Øie stirrer – ˹ha˺ ˹og˺ liig den Dødes Skygge

du synes lig i Maanens ˹blege˺ matte Skin

(iler ud)

Furia

(efter en Pause med vild Hæftighed)

Ha nu forstaaer jeg det – for mine Blikke

er Sløret { <...> }faldet – og jeg fatter alt

Had var det som, fra første Gang jeg skued

paa Gaden ham, sig fæsted i mit Bryst –

en sælsom Følelse, en vild en blodrød Flamme!

Ja, han skal føle hvad et Had som mit

et evigt flammende for{ <...> }uden Grændse

foruden Maal skal bringe over ham

En vestalinde

træder ind

– Gaa Furia! snart Timen er tilende

{ m <...> }thi kom jeg hid – – {n<...> }dog hellige Gudinde

hvad seer jeg – vee dig vee dig Flammen slukt

Furia

vildt

Slukt – siger du – den brænder vildt ˹endnu˺ som før

– den slukkes ei – –

Faksimile

legg: , blad: [9]r

7 ˹9˺

Vestalinden

I Guder! hvad er dette –

Furia

Nei Hadets Ild udslukkes ei saa let –

see Kjærlighedens blusser frem og ˹slu˺ ˹synker˺ {slukker} synker

i samme { <...> }Stund, men { <...> }Hadet – – –

Vestalinden

himmelske Gudinde

O hjælper hjælper – det er Vanvid jo –

Endeel Tempeltjenere ile ind –

Nogle

Hvad er paafærde –

Andre

Vestaflammen slukket –

Furia

Heer i mit Hjerte flammer det endnu! –

Vestalinden

Bort bort med { K }hende, med Forbryderinden!

(de føre hende bort.)

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort på innlimt lapp.]

Curius

. (træder frem)

Ha! til Døden bort de føre hende,

Nei, nei, ved Guderne, det maa ei skee!

Skal hun, det stolte, dette høie Væsen

med Skjændsel lide en ˹Forbryders Død.˺ Forbryders Død

O; aldrig følte jeg mig saa tilmode,

hvor dybt har hendes Billed præget sig

ind i mit Hjerte, ha, hvad fattes mig

mon {d}er det Kjærlighed? Ja saadan er det –

– Jeg redder hende; – o, men Catilina? –

Med evigt Had hun vil forfølge ham.

Er der ei nok af dem der hade ham,

skal jeg endnu hans Fiender forøge?

Han var mig længst jo i en Faders Sted –

mig byder Pligten at beskytte ham; –

– men Kjærligheden? Ha hvad byder den,?

Og skulde han, den stolte Catilina

vel skjælve for en Kvindes Vrede? Nei

– det maa udføres, end i denne Stund!

Ja Furia, jeg, jeg skal redde dig

fra Døden, gjældt – det endog mit Liv!

(gaaer hurtig
bort.)

Curius

<...> a! til Døden nu de bringe hen<...>

ha stolte Kvinde skal du saa forg<...>

skal dette skjønne dette høie Væsen

med Skjændsel lide en Forbryders Død –

nei nei – jeg redder hende – ha hvor sært

har hendes Ord mit Hjerte gjennemflammet

med Lueskrift end staa de præged her

afsted – afsted – ja jeg skal redde hende

fra Døden – gjaldt det end mit eget Liv!

(iler ud.)

Faksimile

legg: , blad: [9]v

Et Værelse i Catilinas Huus.

Catilina

træder med Hæftig-
hed ind.

Ha saa har Nemesis jo hørt min Bøn

selv har du Hævnen over dig nedkaldet –

– saa lød det jo fra Sværmerindens Læbe –

– forunderligt – maaskee det var et Vink –

et Varsel om hvad Fremtiden skal bringe

– Saa har jeg selv med Ed mig viet ind

til ˹evig˺ Hævner – af min egen Brøde

Ha Furia 3 end 2 tykkes 1 mig jeg seer –

dit Flammeblik vildt som en Hævngudindes

˹mens˺ {og} mens huult dit Ord end toner i min Sjæl

og evig evig skal min Eed jeg mindes –

(afbryder sig selv) ˹ inden den følgende Replik har Aurelia ubekendt
nærmet sig ham ˺

Dog det er taabeligt at tænke meer

paa denne Galskab, – andet er det ikke

– en ˹bedre Retning˺ større Gjenstand har min Grublen jo

e{t}n større Gjenstand eier Sjælens Blikke

– Ha – mine Planer har et mægtigt Krav

Paa dem jeg maa enhver min Tanke vende –

{I m }Mit Indre { <...> }bølger som et stormfuldt Hav –

Aurelia

Tør din Aurelia en Grunden kjende –

Tør hun ei vide hvad der i dit Bryst

bevæger sig og kjæmper vildt derinde

tør hun ei yde dig en venlig Trøst

og bringe Sjælens { Trøs }Mulm til at forsvinde –

Catilina

blidt

O min Aurelia – hvor du er god og øm

dog sig! hvi skal jeg Livet dig forbittre

hvi skal du dele hver en Sorg med mig –

ha nok af Smerte har jeg dig forskaffet

er det ei nok at paa min Isse har

en mørk en fjendtligsindet Sjkjæbne dynget

al den Forbandelse der ligger i

Foreningen af ædle Sjælekræfter

Faksimile

legg: , blad: [10]r

8 ˹10˺

af varm Begeistring for et daadrigt Liv

med usle Baand der kue Aandens Stræben

skal ogsaa du i lange tunge Drag

min Smærtes bittre Skaal til Bunden tømme

Aurelia

En kjærlig Trøst er stedse Kvindens Sag

kan hun end ei som du om Storhed drømme

Naar {m}Manden { <...> }kjæmper { sin } for sin stolte Drøm

og al hans Løn er Skuffelse og Kummer

da lyder hendes Tale blid og øm

hun dysser ind ham til en rolig Slummer –

– da finder han at og det stille Liv –

har Glæder som den vilde Tummel savner

da finder han at og det stille Liv

har Glæder som den vilde Tummel savner

Catilina

Ja du har Ret – heel vel jeg føler det –

og dog jeg kan mig ei fra Larmen rive

en evig Uro gjærer i min Barm

kuns Livets Tummel mægter den at stille

Aurelia

Er din Aurelia dig ikke nok

formaaer hun ei din Sjæl tilfreds at stille

saa aabn dit Hjerte for e{n}t venlig˹t˺ { Trøst }Ord

en kjerligt Trøst ifra din Hustros Læbe

kan {hun}jeg ei mætte denne vilde Trang

kan {hun}jeg ei følge hver din˹e˺ Tanke{s}rs Flyven:

vid jeg formaaer at dele hver din Sorg

har Kraft og Mod at lette dine Byrder –

Catilina

Saa viid da min Aurelia hvad der

i dette Øieblik mig dybt har grebet –

Du veed jeg længst har Consulatet søgt –

foruden Held – du kjender jo det hele –

hvordan for Stemmer at forskaffe mig

jeg har forødt – –

Aurelia

O ti min Catilina

det smærter mig – –

Faksimile

legg: , blad: [10]v

Catilina

bebreider du mig og

bebreider du mig og – –

hvad Middel var vel ellers mig tilbage

– – til ingen Nytte er det hele spildt

kuns Haan og Skjændsel er hvad jeg har vundet

nys i Senatet har min Fiende –

Marcus Ci{s}cero mig { dy }bittert krænket –

hans Tale var en Skildring af mit Liv

saa rædselfuld at selv jeg maatte gyse

i hvert et Blik jeg læs{er}te taus Foragt –

med Afsky nævnes Navnet Catilina

til fjerne Efterslægt det bringes vil

som Billed paa en fæl en rædsom Blanding

af Tøilesløshed og af Usselhed

{ <...> }af Haan og Foragt for det Ædle Høie

og ingen Daad skal værne om mit Navn

og vidne mod hvad skjændig man har løiet

˹enhver vil tro hvad Rygtet ha{ m fortæller } r fortalt ˺ og ingen tvivler at det Sandhed er –

Aurelia

{J}Men jeg – jeg troer det ei min Catilina!

lad hele Verden end fordømme dig

lad den kun Skjændsel paa dit Hoved tynge

jeg ved du gjemmer i din høie Sjæl

en Spire som kan ædle Frugter bære –

men her formaaer den ei at bryde frem

og giftigt Ukrudt vil den snarlig kvæle

lad os forlade dette Sorgens Hjem

hvad binder dig hvi skulle her vi dvæle

Catilina

Hvad mener du jeg skulde drage bort –

˹jeg˺ for evig ˹skal˺ opgive mine stolte Tanker

– den Druknende – endskjøndt foruden Haab

sig klynger fast dog til de knuste Planker

naar ˹Skibet ˺ ˹Vraget ˺ Skibet sluges af den vaade Grav –

˹og hvert { <...> } et Haab om Redning er forsvunden˺ og selv han synker redningsløs forloren

de{n}t sidste ˹Planke˺ ˹Stykke˺ Levning han med sidste Kraft

omfatter, synkende med det til Bunden –

Faksimile

legg: , blad: [11]r

9 ˹11˺

Aurelia

Men naar en venlig Kyst tilsmiler ham –

med grønne Lunde langsmed Havets Vove

da vaagner Haabet atter i hans Barm

han stræber did – imod de ˹lyse˺ kjøli Skove

– der er det skjønt – der hersker stille Fred

der pladsker Bølgen venligt imod Stranden

der lægger han de trætte Lemmer ned

og kjølig Vestenvind omvifter Panden

de{n} ˹r˺ jage{r} ˹s˺ bort hver Sorgens mørke Sky

˹en˺ {og} at stille Fred bli'er i hans { S }Sind tilbage

der dvæler han og finder kvægsom Ly

og Glemsel for de svundne mørke Dage

det fjerne Eccho kuns af Verdens Larm

formaaer at trænge til hans stille Bolig –

– det {B}bryder ikke Freden i hans Barm

det gjør hans Sjæl end mere glad og rolig

det minder ham om ˹den forsvundne Tid˺ hvad han eengang var

hans knuste Planer og hans vilde Glæder

– han finder dobbelt skjønt det stille Liv

og bytter det ei m{ o } ˹e˺d ˹nogen Romers˺ en Krones Hæder

Catilina

O skjønt du taler og i denne Stund

jeg kunde følge dig fra Livets Tummel

dog siig hvor skulle vi vel flygte hen

hvor skulle vi i stille Ro vel leve

– –

Aurelia

glad

Du vil min Catilina, hvilken Fryd

o mere end mit Bryst formaaer at rumme

– hvi dvæle vi – – o selv i denne Nat –

vi drage kan afsted – –

Catilina

Hvor skal vi drage –

hvor findes Stedet, hvor jeg lægge kan

til Ro mit Hoved – – –

Aurelia

kan du saadan tale

Faksimile

legg: , blad: [11]v

har du forglemt vort lille Landsted hvor

min Vugge stod og hvor vi siden glade

{har bo}og lykkelige {en}i en salig Ro

har levet mange muntre Sommerdage.

Hvor var vel Græsset mere grønt end der

hvor større Kjølighed i Skovens Skygge,

Den lille Villa mellem dunkle Træ'er

fremtitter vinkende i rolig Hygge

Did flygte vi og vie ind vort Liv –

til Landlig Rolighed til stille Glæde

Der skal opmuntre dig en kjærlig Viv

med Kys hun skal enhver din Kummer sprede

(smilende.)

og naar med Markens Blommer i di{t}n ˹Favn˺ Skjød

du træder ind til mig – din Herskerinde –

da raaber jeg min Blomsterfyrstes Navn,

og binder Laurbærkrandsen om hans Tinde!

{– – –} {m}Men siig hvad fattes dig du { <...> } knuger vildt –

– min Haand og sælsomt flamme dine Blikke

Catilina

Vee mig Aurelia – dit Haab er spildt

didhen at føre dig formaar jeg ikke

jeg kan ei – –

Aurelia

Guder! hvor du skrækker mig

dog ikke sandt du spøger Catilina –

Catilina

Jeg spøger! ha er dertil jeg istand

naar hvert dit Ord som Hævnens skarpe Pile

igjennembore dette piinte Bryst –

som Skjæbnen aldrig end forundte Hvile

Aurelia

I Guder, siig had mener du –

Catilina

See her

her er din Villa, her din Fremtids Glæde –

({ <...> } trækker en Pung <...> Guld frem og kaster den
med Hæftighed paa Bordet)

Faksimile

legg: , blad: [12]r

10 ˹12˺

Aurelia

O du har solgt –

Catilina

Ja end i denne Dag. –

Og i hvad Hensigt – ha forat bestikke – –

Aurelia

–

O ti – o ti – lad os ei – tænke meer –

paa denne Sag det volder jo kun Smærte

Catilina

Ha meget meer din Blidhed knuser mig

end hver en bitter Klage fra din Læbe

En Olding

træder ind og nærmer
sig Catilina

Tilgiv mig Herre at jeg træder ind

umeldt ved Aftentid her i din Bolig

tilgiv – –

Catilina

Siig frem hvad vil du her –

Oldingen

Mit Ærind er en ydmyg Bøn, { <...> }du sikkert –

– vil høre den, jeg er en fattig Mand –

som offret har min Kraft for Romas Hæder

nu er jeg svækket – kan ei tjene meer

og mine Vaaben hænge rustne hjemme

mit hele Haab stod til min Søn og han har

med sine Hænders Arbeid mig ernæret –

– ak – for en Gjeld han sidder fængslet nu –

og ingen Redning – hjælp mig hjælp mig Herre –

(knælende –)

en lille Skjærv – jeg vandret har fra Dør

– til Dør men ak enhver { ˹ <...> ˺ } ˹ forlængst ˺ ˹forlængst˺ var lukket –

jeg kan ei m{ e }e e re

Catilina

Ha det ligner dem

s{aa handler man}ee Aurelia saadan benhandler man

den gamle tæppere Veteranerskare –

Taknemlighed er ei i Roma meer –

– der var en Tid da jeg i billig Harm

Faksimile

legg: , blad: [12]v

gad hævne mig med Sværd og vilde Flammer –

men, see ˹i denne Stund jeg kan det ei˺ en stille Ro i denne Stund

mit Sind er barnligmildt – jeg kan ei hævne –

– at lindre Sorgen er jo og Bedrift –

– der Olding – tag – du kan din { Skyld }Gjæld betale –

(rækker ham Guldet)

Oldingen

O høie Guder! – kan jeg tro dit Ord

– –

Catilina

Ja skynd dig Gamle gaa og løs hans {l}Lenker

(Oldingen gaaer hurtig ud)

– en bedre Brug – ei sandt Aurelia

– end til Bestikkelser til Uretfærd –

vel er det skjønt at { hævne T }styrte en Tyran

– – men stille Trøst har ogsaa sin Belønning

Aurelia

kaster sig i hans Arme

O stor og ædel er endnu din Sjæl –

nu kjender jeg igjen min Catilina!

˹ de gaae. ˺

En underjordisk Hvælving.

En lampe brænder m{at}at {–}. {i}I Baggrunden
en stor Jerndør – Furia staaer midt i ˹Hvælven˺ { <...> } Hvælven
iført en sort Dragt og i en lyttende Stilling –

Furia

Det drønner huult, det tordner hist deroppe

den fjerne Larm gjenlyder ned til mig –

– men her i Underverdnen er det stille

– her er til ˹døsig Ro˺ Stilhed evig jeg ˹evig˺ fordømt

– skal end ei her i vilde Labyrinther

– jeg færdes om, som stedse var min Lyst

(efter en Pause)

Det var et sælsomt Liv en sælsom Skjæbne

Kometens lig der fly˹g˺tig kom og svandt

Faksimile

legg: , blad: [13]r

11 ˹13˺

og han – han mødte mig – en mægtig Try{ <...> }llekraft –

˹en indre Sympathi˺ os førte sammen os førte sammen

jeg var hans Hævngudinde, han mi{ <...> }t Offer – –

– men Straffen fulgte Hævnerinden brat – !

{– – – – – – – – – – –} ˹En Pause˺

Nu er det tyst deroppe; – fjernes jeg

alt meer og meere ifra Lysets Bølig? –

ha vel hvis saa det er – hvis ˹de{ss}nne˺ Søvnen ˹Dvælen˺

i Hulen her igrunden er en Flugt –

paa Lynets Vinge {imod}ned mod {m}Mørkets Lande

hvis alt jeg nærmer mig den vilde Styx! –

Der pladsker Bølgen ˹blytung˺ lydløs imod Bredden

der roer Charon lydløs i sin Baad –

– snart er jeg der – der vil jeg taus mig sætte

ved Færgestedet taus spørge hver en Aand

hver flygtig Skygge, som fra Livets Rige

med lette Fjed sig nærmer Dødens Land –

– vil spørge ham ˹om˺ hvordan Catilina

– vel færdes blandt de {l}Levende deroppe

– vil spørge om hvordan han holdt sin Eed!

– Jeg lyse vil med blaalig Svovelfakkel

hver Dødning ind i ˹ dunkle ˺ Øiets Øiets matte Dyb –

imellem Tusinder jeg kjender Catilina

– og naar han kommer vil jeg følge ham

– da gjør vi begge Overfarten sammen

betræde begge Proserpinas Hal

jeg ˹og˺ som { en }som Skygge følge skal hans Fjed –

hvor Catilina er maa Furia jo være

˹ En Pa ˺ {

} (Taushed)

Haa! Luften ˹bliver stedse mere˺ er saa tung saa lummer

– og Aandedrættet mere tungt end før

saa nærmer jeg mig da de mørke Sumpe

hvor Underverdnens Floder strømme {T}tyst –

lytter, man hører en Svag Larm

{ en fjern } et sagte Drøn – som Aareslag det lyder

–

Faksimile

legg: , blad: [13]v

det er de Dødes Færgemand som alt

mig hente vil – men her – her vil jeg vente –

( ˹ Jerndøren˺ Begge Fløidøre i Baggrunden aabnes sagte
og Curius viser sig – sagte vinkende)

Vær hilset Charon er du alt bered

at føre mig {din}som Gjæst til Dødens Haller –

her vil jeg vente – – –

Curius

Ti! og følg mig kun –

Teppet falder.

Faksimile

legg: , blad: [14]r

12 ˹14˺

Anden Act.

Et Værelse i Catilinas Huus –

Catilina gaar op og ned ad Gulvet –. Lentulus
og Cethegus.

Catilina

Nei nei – jeg siger Eder, I fatte ikke

{i}I forstaar mig ei, – ha skulde jeg

forræderisk en Borgerkrig begynde –

– med Borgerblod besmitte mine Hænder

nei nei jeg gjør det ei; Lad Roma kun˹s˺

fordømme mig, – –

Lentulus

Du vil ei Catilina –

Catilina

Jeg vil ei – – –

Cethegus

Siig mig har du intet her

at hævne, intet at erhverve dig –

Catilina

Lad hævne hvo der vil, jeg gjør det ei –

dog taus Foragt er ogsaa jo en Hævn – –

det være skal min eneste –

Cethegus

Ha ha

et ubeleiligt Øieblik er dette

dog sikkerligen Morgendagen vil

paa andre Tanker bringe dig

Catilina

Hvi saa? –

Cethegus

Her gaa adskillige forunderlige Rygter

– nys er en Vestalinde ført til Døden

Faksimile

legg: , blad: [14]v

Catilina

˹(˺overasket{–})

En Vestalinde –? ha hvad siger du?

Lentulus

Ja vist en Vestalinde – og som Rygtet siger

Catili{a}na

Ha hvad siger det –

Cethegus

–

At du er ei saa ganske

aldeles ubekjendt med denne Sag –.

Catilina

Det siger man –

{C}Lentulus

Ja ja, saa lyder Rygtet

Ja – nu, for os for dine gode Venner –

kan { <...> }sligt jo ganske ligegyldigt være –

– men Folket, Catilina! dømmer mere strængt

Catilina

(i Tanker)

Og hun er død! –

Cethegus

Det er hun sikkerlig

en Times Ophold i Forbrydergraven

er meer end nok –

Leutnlus

Nu, lad det være glemt –

det var ei derfor vi om hende talte

– men Catilina hør, betænk dig vel

du søgte Consulatet – { <...> }alt dit Haab

var rettet mod et heldigt Udfald af

din Søgen, nu er ogsaa det forbi –

Catilina

(som før)

Selv har du Hævnen over dig nedkaldet!

Cethegus

Nu væk med Grubleri det nytter ei. –

– viis dig som Mand, { <...> }end kan jo alt oprettes

– en rask Beslutning – du har Venner nok

beredte til, paa første Vink at lyde

Faksimile

legg: , blad: [15]r

13 ˹15˺

siig vil du Catilina, svar –

Catilina

Nei siger jeg!

og hvorfor ville I vel sammensværge eder

mon ædelt Frihedssind er Grunden da –

mon I for Romas Storhed at oprette

vil styrte alt – –

Lentulus

Det kan jeg just ei sige

men Haab om egen Storhed er jo dog

tilstrækkelig Beveggrund, Catilina!

Cethegus

Og Midler no{ g }k til ret at nyde Livet –

– er heller ei saa ganske at forkaste –

– det er min Stræben jeg er ei ærgjærrig!

Catilina

Ha! jeg vidste det, kuns usle Hensyn

til egen Fordeel, er hvad Eder driver

nei Venner nei, jeg har et bedre Maal

– vel har jeg ved Bestikkelser forsøgt

mig Consulatet at forskaffe; dog

min Hensigt var en Bedre end man skulde

fra slige Midler dømme. Frihed og

det heles Vel var Maalet for min Stræben

– men jeg miskjendtes, Skinnet var imod

– min Skjæbne vilde det, det maa saa være

Cethegus

Du vil ei, Catilina, vil ei redde

fra Undergang fra S{ <...> }kjændsel dine Venner

vid Mangen en af os er snarlig {B}bragt –

til Betlerstaven ved vor vilde {s}Sværmen

Catilina

Saa stands itide det er min Beslutning

Lentulus

Hvad Catilina hvad? du vil forandre

Faksimile

legg: , blad: [15]v

din Leveviis, dog nei, du spøger vel

Catilina

Det er mit Alvor, ved de høie Guder! –

Cethegus

Ha saa er ingen Udvei med ham meer!

kom lad os skynde os – berette vore Venner

Udfaldet af vort Møde; nu de sidde

i muntert Gilde hist hos Bibulus

Catilina

Hos Bibulus? ha alt saamangen Nat –

jeg sværmet har hos ham med Eder Venner –

men nu, nu skeer det ˹ikke meer ˺ ei oftere –

jeg drager end i denne Nat afsted –

Lentulus

Hvad siger du? afsted –

Cethegus

I denne Nat?

Catilina

I denne Nat med min Aurelia

en evig Afsked jeg med Roma tager

– i Galliens Dale fæste vi vor Bo –

et lille Agerland skal os ernære –

Cethegus

Ha Catilina! du vil os forlade –

Catilina

Jeg vil, jeg maa, her tynger Skjændsel mig –

– ha jeg har Mod min Fattigdom at bære

men i hver Romers Blik jeg ˹at˺ læs{er}e Haan

og dyb Foragt, nei, nei, det er formeget –

– der vil som Colonist jeg stille leve

jeg vil forglemme hvad jeg engang var –

vil slette ˹Tanken˺ Mindet ud, om mine Planer –

vil som en dunkel Drøm min Fortid mindes

Lentulus

Nu saa lev vel! og Lykken følge dig –

Faksimile

legg: , blad: [16]r

14 ˹16˺

Cethegus

Forglem os ei, vi stedse { <...> }ville mindes

dig Catilina; nu beretter vi

for vore Venner denne din Beslutning

Catilina

Og bring dem saa min sidste varme Hilsen!

(Lentulus og Cethegus
gaae)

Aurelia

træder ind
(men bliver frygtsom staaende da hun seer Lentulus
og Cethegus, naar de ere gaaede træder hun hen til
Catilina.)
(blidt bebreidende)

Atter Catilina dine vilde

Camerater –

Catilina

Det ˹er sidste Gang˺ skeer ikke mere

jeg tog kun Afsked – nu er hvert et Baand

som bandt til Roma mig isønderhugget

– for evig evig

Aurelia

Jeg indpakket har –

vor {s}Smule Eiendom, det er ei meget –

dog nok for Nøisomheden, Catilina!

Catilina

i Tanker

Ja nok, ja nok da alt er tabt for mig

Aurelia

O tænk ei mere paa hvad ei kan ændres –

– forglem –

Catilina

Ha vel mig hvis jeg kunde det –

hvis jeg af Sjælen kunde Mindet rive

glemme mine Drømme mine Planer –

o nei, ˹dertil er jeg end ei istand˺ endnu formaaer jeg det ikke –

dog jeg vil stræbe –

Aurelia

Jeg vil hjælpe dig –

og du vil finde Lægdom for din Smærte

men bort herfra { nu }vi maa saa snart som m{ <...> }ulig

– her taler Mindet stedse til din Sjæl

– ei sandt, i denne Nat vi drage bort –

Catilina

Jo jo i denne Nat – Aurelia –

Faksimile

legg: , blad: [16]v

Aurelia

Den lille Sum der endnu var tilbage

jeg sam{men<...> }let har, { <...> }til Reisen er de{n}t nok

Catilina

Nu vel; – mit Sværd jeg med en Spade bytter

ha hvad er Sværdet mere vel for mig –

Aurelia

Du graver Jorden, jeg vil beplante den

{og}snart for din Fod {e}in Blomsterflor skal spire

en Rosenhæk og venlige Kjærminder –

som et Symbol paa at den Tid er kommen

da du hvert Fortidsminde hilse kan

som Ungdomsven naar det din Sjæl besøger

Catilina

Den Tid, Aurelia, o nei, o nei –

den ligger end i Fremtids fjerne Blaa!

({ <...> }efter en Pause)

Dog gaa Aurelia, gaa, hvil dig lidt derinde –

ved Midnatstid vi ville { <...> }bryde op –

naar Roma hviler dybest i sin Slummer

og ingen ahner hvor vi flygte hen –

– den lyse Morgenrøde skal os finde –

langt langt – herfra, midt i Naturens Skjød

vi hvile os paa Græssets bløde Tæppe. –

Aurelia

En ny Tilværelse for os frembryder –

meer glæderig end den vi snart forlade –

men jeg vil gaa – en Times Rolighed

vil skjænken Kraft – godnat min Catilina –

kysser ham og gaaer

Catilina

Nu er hun borte – ˹ ha det lætter mig˺ jeg kan lægge bort

jeg kan aflægge denne byrdefulde

Forstillelse, det Skin af Rolighed

som findes mindst af alt i dette Hjerte

– hun er min gode Aand, det vilde smærte hende

Faksimile

legg: , blad: [17]r

15 ˹17˺

at see min Sorg og jeg maa skjule den

– {men}dog denne ˹tause˺ Stund, ˹jeg vier ind˺ den sidste jeg tilbringer

til en Betragtning af mit { <...> }vilde L{e}ivnet –

– men Lampen der forstyrrer mine Drømme

– { sort }mørkt maa her være, mørkt som i min Sjæl!

(slukker ˹ Lampen ˺ den ud) (Maanen skinner ind mellem ˹Søilene˺ Søilene
i Baggrunden.)

Ha! altfor lyst endnu, dog ligemeget –

det matte Maaneskin sig passer godt –

til dette dunkle Halvlys som indhyller

som stedse har indhyllet mine Fjed – – –

Ha Catilina! saa er denne Dag –

din sidste, end imorgen er du ei

den Catilina meer, du før har været. –

Hist i det fjerne Gallien skal mit Liv

henrinde ukjendt i de morke Skove –

Ha det er min Opvaagnen af de Drømme

om Storhed, om et stolt et daadrigt Liv, –

som længst jeg næred, { dog }kuns i Sjælens Indre

var deres Tumleplads og Ingen kjendte dem – –

– Ha! det er ei hiin tunge Rolighed

langt fra Verdenslarmen, som mig skrækker

– – Nei – for et Øieblik at lyse klart –

– og flammende som Meteoret –

– for mod en herlig Daad at vie ind

mit Navn til Storhed til Udødligheden

ha jeg kunde i den samme Stund

forlade Livet; – thi jeg havde { L }levet –

jeg kunde {paa en}flygte til ˹en˺ fremmed øde Strand

– { og leve der } jeg kunde støde Dolken i mit Hjerte

– men dette er jo Døden uden Liv –

Ha! Catilina? – saa skal du forgaa

Et Vink I høies Guder at det er –

Faksimile

legg: , blad: [17]v

min Skjæbne glemt og sporløs at forsvinde

fra Livet? –

Furia

bag Søilerne i Baggruden

Nei det er ei Catilina!

Catilina

farer tilbage

Ha! rædsomt, hvilken Stemme toner hist?

en Aanderøst fra Underverdnens Skygge?

Furia

træder frem i Maaneskinnet

Jeg er din Genius!

Catilina

forfærdet –

Ha F{ y }uria!

Furia

˹Dybt˺ { Ha } dybt { du }er { er }du sjunken˹,˺ dybt – du ræddes kan

for mig – –

Catilina

Ha du er ˹stegen frem˺ kommen hid

af Gravens Dyb for at forfø{ <...> }lge {d}mig –

Furia

Forfølge s{iig}iger du, jeg er din Genius!

jeg maa ledsage dig hvorhen du gaar

hun nærmer sig –

Catilina

O milde Guder det er hende selv –

og ingen Aand – –

Furia

Aand eller ikke det det er ligemeget

er ligemeget, jeg ledsager dig –

Catilina

Med evigt Had – –

Furia

I Graven svinder Hadet –

som { Had }Kjærlighed – og hver en Følelse

{ <...> }der næres i e{t}n jordisk Barm – kuns eet

kuns eet er evigt uforanderligt

Catilina

Og hvad, siig frem?

Furia

Din Skjæbne, Catilina!

Faksimile

legg: , blad: [18]r

16 ˹18˺

Anden Act. –

Et Værelse i Catilinas Huus

Lentunus og Cethegus have meddeelt ham deres Venners
Beslutning – og opfordret ham til at sætte sig i Spid-
sen for Foretagendet men han afslaaer det og de gaae
bort – – Monolog – Furia træder frem – han
opflammes til Raseri og styrter afsted til de
Sammensvornes Samlingssted. –

En Taverne

De Sammensvorne ere forsamlede –
L & C. træder ind og berette Udfaldet af deres Sen-
delse og L. tilbyder sig at stille sig i Spidsen
for {f}Foretagendet – hvilket ogsaa bifaldes
imidlertid {træd}styrter Catilina rasende ind
tilbyder sig at være Anfører og alle slutte
sig med Glæde til ham, der tales om
Sammensværgelsen og Cethegus begiver sig
til Allebrogerne for at formane dem til
at deeltage i Sammsværgelsen –

En Have, i Baggrunden Catilinas Huus

Curius gaaer op og ned for at bevogte Indgangen
– Furia træder frem – { Sam }hæftig Samtale –, han
{ <...> }erklærer hende sin brændende Kjærlighed og hun fordrer
at han skal som Beviis paa denne {op}angive
Sammensværgelsen – Kamp mellem Kjærlighed
og Pligt –, den Første seirer og han gaaer
bort – Furia allene – Allebrogerne komme
ud talende om Sammensværgelse – hun fremstiller
sig – advarer dem, de forskrækkes – og beslutte
at trække sig tilbage Catilina kommer ud – Momolog
Aurelia opsøger ham og vil overtale ham til at opgive
det hele – forgjæves – og hun beslutter at følge ham hun
gaar ud – Catilina allene – hun kommer bevæbnet til-
bage – de Sammensvorne samle sig – Furia
er iblandt dem – de ile alle afsted –

Faksimile

legg: , blad: [18]v

Sceneforandringerne.

Første Act. –

Den appiske Vei tætved Rom

Catilina; Samtalen med Allebrogerne. –

Forum.

Lentulus, Cethegus m. Fl. . Hentydning til Samesværgelse
Beslutning at henvende sig til Catilina

Vestas Tempel

En Vestalinde. Catilina og Curius komme ubemærket
ind, den første for at erholde en Sammenkomst med Fulvia
Hun kommer Samtale mellem hende og Catilina,
Catilina advares om at Aurelia vil komme, han flygter
Fulvia i hæftigt Oprør, { H }Den Hellige Ild slukker – Folket
strømmer til hun føres bort – – Curius beslutter at redde
hende –

Catilinas Huus

Catilina og Aurelia i {s}Samtale, han er i Bevægelse
– hun formilder ham, en Olding komme ind forat bede om
Hjælp til at udløse Sønnen af Gjældsfængsel – Catilina
skjænker ham den sidste Sum han har tilbage

Den underjordiske Hule

Fulvia i rasende Fortvivlesle – Curius redder
hende –

Anden Act.

Catilinas Bolig.

Catilina allene uenig med sig selv, Cethegus
har været {H}hos ham og forberedt ham paa at de
Sammensvorne ville indfinde sig – Aurelia { <...> }kommer
ind erfarer Grunde til Hans Urolighed

Faksimile

legg: , blad: [19]r

˹19˺ 17

Catilina

Min Skjæbne kjender kuns de høie Guder –

og ingen Anden –

Furia

Jeg – jeg kjender den!

Jeg er din Genius – et sælsomt Baand

os sammenknytter –

Catilina

Det er Hadets –

Furia

– Nei. –

steeg nogen Aand fra Gravens skygger frem

– med Had i Barmen? – hør mig Catilina

jeg slukket har i Underverdnens Strømme

den Hadets Ild der flam̅ed i mit Bryst

– see Catilina jeg er ikke mere

den Furia, den vilde, hævnopfyldte

du engang kjendte –

Catilina

Hader du mig ei? –

Furia

Nu ikke mere! – Viid i Hulen hist –

da jeg paa Overgangen mellem Livet –

og Døden stod, da jeg for evig skilt –

fra Lysets Rige, mig ber{ æ }edte til

at gjæste Underverdnen, see da greb

en sælsom ˹Stemning˺ Afmagt mig – jeg ved ei selv

– der foregik en underlig Forvandling

da svandt mit Had, min Hævn min hele Sjæl –

hvert Minde svandt og hver en jordisk Higen

kuns Navnet Catilina præget staa –

med Lueskrift dybt evigt i min Barm –

Catilina

Forunderligt! ha vær hvo end du vil

et Menneske, en Underverdnens Aand

˹der ligger˺ jeg føler dog en sælsom Tryllekraft

Faksimile

legg: , blad: [19]v

i dine Ord, i dine dunkle Blikke – –

Furia

Din Sjæl er stolt som min og dog du vil

forsagt og frygtsom slippe hvert et Haab

om Fremtids Storhed, du vil feigt forlade –

den Skueplads hvor dine {stolte}høie Planer

til Modenhed sig skulde folde ud,

Catilina

Jeg maa, jeg maa, min Skjæbne driver mig!

Furia

Din Skjæbne? har du da ei Mod og ˹Kraft˺ Kræfter

at kjæmpe mod hvad du din Skjæbne kalder?

Catilina

Ha jeg har kjæmpet nok, var ei mit Liv

˹en˺ til stadig Kamp – og hvad var Lønnen vel?

Foragt og Haan –

Furia

Ha du er sjunken dybt – –

Du satte dig et Maal, et høit {F}forvovent,

did vil du stræbe og du skrækkes dog

af hver en Hindring, slippe

Catilina

Frygt er Grunden ei –

Mit Maal var dristigt, mine Planer høie

– det hele var en flygtig {Drøm}Ungdomsdrøm

Furia

Nei, Catilina, nei, du vil dig selv bedrage –

enhver din Tanke gjældte dette Maal, –

, din Sjæl er stor en Romerhersker værdig

og du har Venner, ha hvi nøler du?

Catilina

i Eftertanke

{ s }Jeg skal – hvad mener du{,} ˹.˺ {me} ˹Me˺d Borgerblod – –

Furia

Ha! Svage, du har ei en Kvindes Mod

Faksimile

legg: , blad: [20]r

˹20˺ 18

har du forglemt hin stolte Romerinde –

der søgte Thronen over Faderliget? –

Jeg føler mig en Tullia; men du – ? –

foragt dig selv, foragt dig, Catilina!

{F}Catilina

Foragte mig fordi min Barm ei længer

er Sædet for en vild Ærgjærrig Nid?

Furia

Du stander paa en Korsvei i dit Liv –

hist {paa} {vinker}venter dig en stille ˹Eensomhed˺ Døsighed

, et Liv, halvt Døden, halvt en døsig Slummer,

men paa den anden Side skimter du

en Herskerthrone, vælg kuns Catilina –

Catilina

Ha forførende din Tale lyder!

Furia

Et dristigt Skridt og i din Haand er lagt

det stolte Romas Skjæbne, Catilina

{ du } ˹ see ˺ hist dig venter Storhed, Herskermagt

og dog du vakler vover ei at handle –

du drager hist til dine Skove { <...> –}hvor

{du}udslukke{r}s {ud}vil hvert Haab du eengang nærte

Ha Catilina er der intet Spor

˹af Stolthed˺ ei Rest end tilbage i dit Hjærte

Skal denne høie Sjæl til Hæder { født – }skabt –

hist i en dunkel Vraa ukjendt forsvinde –

– o! drag – og viid forevig har du tabt –

hvad her med kraftig Daad du kunde vinde

Catilina

Bliv ved – bliv ved! – –

Furia

{ D }Med Skræk og Gysen vil

{ <...> }den fjerne Efterslægt ˹di{ <...> }t Navn erindre s ˺ kun nævnes – – –

dit hele Liv var et forvovent Spil

dog klart og lysende det skulde tindre –

til fjerne Tider naar med kraftig Haand

Faksimile

legg: , blad: [20]v

du b{ <...> } aned Vei midt i den vilde Stimmel

{see}og Trældomsskyen ˹ved˺ { for } af din lyse Aand,

˹var v{ <...> }en for˺ skal spredes og en nyfødt Frihedshimmel

naar eengang du –

Catilina

O ti! du grebet har

en Streng der toned dybest i mit Indre,

din Tale klang som om det Eccho var –

af hvad mit Hjerte hvidsket har saalænge

Furia

Nu kjender jeg dig atter Catilina –

Catilina

Jeg reiser ei! – Tillive har du vekt

mit Ungdoms Mod, min Manddoms stolte Higen –

Ha – jeg skal lyse for det sjunkne Roma

og flamm{i}e i Kometens Lueglands –

Ha stolte Uslinge {i}I skulle finde

end er jeg knækket ei, var end en Stund

min Kraft af Kampen svækket –

Furia

Catilina!

Hør mig! – Hvad Skjæbnen vil, hvad Mørkets Aander

bestemme, see vi lyde maa – nu vel –

mit – Had er borte Skjæbnen vilde det –

det maate være saa; – ræk mig din Haand –

til evigt Forbund – ha! hvi nøler du

du vil ei –

{F}Catilina

Rædsomt gløder i dit Blik

en Straale, Lynet lig i Nattens Mulm –

du smiler fælt – ha saadan har jeg tænkt

{–}mig {M}Nemesis! –

Furia

Hvad! – hende vil du finde

dybt i din egen Barm; – har du din Eed forglemt?

Catilina

. –

Jeg mindes den, og dog en Hævnerinde

Faksimile

legg: , blad: [21]r

˹21˺ 19

du tykkes mig –

Furia

Jeg er et Billed jo

udaf din egen Sjæl –

Catilina

grublende

Hvad siger du –

Ha i mit Indre dunkle Anelser

og { <...> }sære Taagebilleder fremstige –

– men jeg forstaar dem ei det er for mørkt derinde –

Furia

Saa maa det være – Mørket er vort Rige

der herske vi – kom ræk mig Haanden til

et mørkt et evigt Forbund –

Catilina

vildt –

Skjønne Nemesis! –

min Genius, du Billed af min Sjæl –

her er min Haand til evigt, evit Forbund –

(griber med Hæftighed hendes Haand, hun betragter
ham med et vildt Smiil.)

Furia

Nu skilles vi ei meere!

Catilina

Ha! som Ild

dit Haandtag foer igjennem mine Aarer! – –

Her ruller Blod ei meer, men vilde Flammer

Ha alt det vorder mig for trangt herinde –

og alt for mørkt – dog snar{t}lig en Ly spredes skal

en Flammelysning over Romerstaden.

Mit Sværd! mit Sværd! ha! see hvordan det blinker

dog snart det farves skal i Blodets Strømme – –

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort på skrå i venstre marg.] drager Sværd ˺

Min Pande brænder, voldsomt slaar mit Hjerte

og sære Syner jage i min Sjæl –

Hævn er det, Hævn og stolte ˹vilde˺ Drømmer

om Storhed, { Hæder, }Herskermagt, et evigt Navn –

mit Løsen vorder {Hævn}Blod og ˹røde˺ vilde Flammer –

Afsted, afsted, nu er jeg først mig selv! –

(Styrter ud, Furia følger ham)

Faksimile

legg: , blad: [21]v

En Taverne.

Statilius, Gabinius, Coeparius tilligemed
Flere unge Adelsmænd komme ind –

Statilius

Her, Venner! her vi kunne os fornøie

<...> her er vi sikkre, ingen hører os! –

Gabinius

Ja vist – vi ville Øieblikket nyde,

hvo veed hvor længe det er os forundt

Coeparius

Nei lad os vente først det Budskab som

af Lentulus og af Cethegus bringes –

Gabinius

{ <...> }Ei { han }lad dem bringe hvadsomhels de vil –

vi ville Tiden midlertid fordrive –

Rask! Venner! stemmer i en munter Sang –

(synger medens Bægret bæres
omkring af Slaverne) ˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort på løst blad.]

Faksimile

legg: , blad: [22]v

˹22˺ 19*

Bacchus vi hylde,

glade vi fylde

Bægret til Randen,

drikke hans Priis. –

Vinen den røde

lifligt mon gløde,

alle vi ynde

Viingudens Drik

Venligt tilsmiler

os Fader Liber,

Glæden os vinker,

Druen er klar;

kom, lad os nyde,

Venene fryde,

stemme til Glæde

stedse vort Sind

Dog, fremfor Alle

blinkende perler

klare Falerner,

herlige Drik!

Du os opliver,

Munterhed giver

Lystighed giver,

Munterhed spreder

du i vor Sjæl!

Bacchus vi hylde,

glade vi fylde

Bægret til Randen,

drikke hans Priis,

Vinen den røde

lifligt mon gløde,

alle vi ynde

Viingudens Drik! –

Faksimile

legg: , blad: [21]v

[HIS: Strøket tekst begynner på 21v.]Bacchus vi hylde,

glade vi fylde

Bægret til Randen,

drikke hans Priis. –

{Dru<...> }Vinen den røde

lifligt mon gløde –

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]

˹Muntert˺ Glade vi synge

til Viingudens Priis.

alle vi { hylde }ynde

<...> Drik

Venlig tilsmiler

os Fader Liber

Glæden os vinker –

Druen er klar. –

kom lad os nyde –

Venern{es}e fryde –

Munterhed sprede

d{en}e i vort Sind

stemme til Glæde

stedse vort Sind.

Faksimile

legg: , blad: [23]r

˹23˺ 20

Dog fremfor Alle

blinkende perler

klare Falerner; –

herlige Drik!

Du os opliver –

Lystighed giver –

Munterhed sprider

du i vor Sjæl –

Bacchus vi hylde

glade vi fylde

Bægret til Randen,

drikke hans Priis,

Vinen den røde

lifligt mon gløde;

alle vi ynde

Munterheds Drik

(Lentulus og Cethegus komme ind)

Lentulus

Nu væk med Sang og Lystighed!

Statilius

Hvad nu?

Er Catilina ei i Eders Følge –

Gabinius

Nu han er villig vel {–}?

Coeparius

Hvad har han svart –

siig frem, siig frem!

Cethegus

Heelt anderledes –

end vi os tænkte, lød hans Svar –

Gabinius

Nu da!

Lentulus

Han har afslaaet vore Tilbud, vil

ei meer befatte sig med vore Planer –

Statilius

Ha er det Sandhed?

Coeparius

Siig hvi vil han ikke?

Faksimile

legg: , blad: [23]v

Lentulus

Han vil ei˹,˺ ˹som jeg siger˺ siger jeg – han svigter sine Venner

svigter han – han vil forlade os –

Statilius

Forlade siger du?

{Len}Cethegus

{End}Ja i denne Nat –

han drager bort; men dadles kan det ikke

hans Grund var god –

Lentulus

Ha {f}Feighed var hans Grund

i Nødens Stund han troløst os forlader – –

Gabinius

Ha det er da hans Venskab!

Coeparius

Nei o! nei –

falsk, troløs var end aldrig Catilina –

Lentulus

Og dog – han drager bort –

Statilius

Med ham vort Haab!

hvo skulde vel som han os kunne lede –

Coeparius

Nei det er sandt, opgives maa vor Plan –

Lentulus

End ikke Venner! hører først hvad jeg

vil eder sige; – vi har os besluttet

til, med væbnet Haand at vinde hvad –

en haard – en umild Skjæbne har os nægtet – ;

nu undertrykkes vi, – vi ville herske –

vi lide Mangel – Rigdom er vort Maal –

Flere

Ja Magt og Rigdom er det vi vil vinde –

Lentulus

Nu vel, til vor Anfører har vi valgt

en Mand, hvorpaa, som Ven vi alle stolte –

han sveget har vor Tillid – drager bort –

ha! Venner kom vi skulle vise ham

Faksimile

legg: , blad: [24]r

˹24˺ 21

vi kunne selv og hjælpe – see der fordres

jo kuns een Mand – med Fasthed og med Mod –

som vilde lede Eder –

Nogle

Og hvor findes han –

Lentulus

Siig Venner ville I – naar han fremstod –

udvælge ham til Eders Leder – hvad –

Nogle

Det ville vi – ja ja

Andre

Ja ja det ville vil! –

Statilius

Saa nævn hans {n}Navn –

Lentulus

Hvad om det var mig selv –

Gabinius

Dig selv! –

Coeparius og Flere

˹ – tvivlende ˺

Du Lentulus, du vil os lede?

Lentulus

Nei, nei Jeg vil –

Cethegus

–

Formaaer du det? see dertil fordres –

en Catilinas Kraft og vilde Mod

Lentulus

Ei fattes Modet mig – ei heller Kraf;

kuns rask til Værket – ; – siger! ville I

tilbagetræde nu da Øieblikket

forhanden er – da alting tyder hen

paa heldigt Udfald – –

Statilius

Nei vi følge dig –

Flere

–

Vi følge dig –

Gabinius

Ja ja – naar Catilina

forlader os er du den Eneste

Faksimile

legg: , blad: [24]v

der mægter os at lede

{S}Lentulus

Nu saa hører

hvad mine Planer ere; – først vi maae – –

Catilina

(styrter ind)

Her er jeg Venner! –

Alle

Catilina

Lentulus

˹ (afsides) ˺

Ha!

fordømt –

Catilina

{s}Siig frem, hvad fordre I af mig? –

dog nei, nei tier kun – jeg byder mig –

til eders Leder – vil I følge mig? –

Alle

Ja Catilina ja vi følge dig? –

Statilius

Man har bedraget os –

Gabinius

og skjændig dig beløiet –

Sig vilde du forladt os – Catilina?

Catilina

Jeg vilde – dog det er forbi – See nu

jeg leve vil ikkuns for { vore }mine Planer –

Lentulus

Men hvad er da igrunden dine Planer?

Catilina

De ere høie; – høiere end du

og maaskee {n}Nogen aner – hører Venner –

paa vort Parti vi bringe hver en Romer –

hver frihedssindet, som {F}for Romas Hæder –

og for dets gamle Frihed offred Alt –

See Venner endnu findes Romeraanden

– end er dens sidste Gnist ei ganske slukkt.

Faksimile

legg: , blad: [25]r

˹25˺ 22

ha pustes skal den op til lyse Flammer

saa klart saa høit, som aldrig før den ˹steeg˺ flammed –

see alt forlænge laa et Trældomsmørke

saa sort som Natten over Roma spredt.

Og dette Rige, om end stolt og mægtigt

det synes – vakler alt og synke vil

thi maa en kraftig Haand ˹til Roret˺ dets Roer gribe –

men Venner, rend ses, renses maa her først –

Tillive maa det gamle Roma kaldes –

tilintetgjøres al den Usselhed

her findes og som snarlig kvæle vil

den allersidste Rest af Frihedssindet –

– See, Frihed, Frihed, er det jeg vil skabe

saa reen, som engang i den svunde Tid

den blomstred her, – jeg kalde vil tilbage

den Tid da hver en Romer med sit Liv –

med Glæde kjøbte Fædrelandets Hæder,

og offred Alt – at værne om dets Glands –

Lentulus

Du sværmer Catilina, ˹det var ikke˺ saadant var det ikke

saadant vi meente det –

Gabinius

Hvad nytter d vel

at gjenoprette hine gamle Tider

med deres taabelige Eenfolds – –

Flere

Nei o – nei –

Magt fordre vi – og Midler til at leve –

et muntert, sorgfrit {M}Liv –

Andre

Ja ja det er vort Maal

Coeparius

Hvad nytter os vel Romas Hæder {v}Venner –

– nei nyde, nyde ville vi –

Catilina

Ha! usle Slægt –

er I en Afkom af de høie Fædre? –

Faksimile

legg: , blad: [25]v

at dynge Skjændsel over Romernavnet, –

er eders Viis at værne om dets Glands –

Lentulus

Ha! vover du at haane, du som længst

et Skrækkebilled var – – – –

Catilina

Ja det er sandt –

jeg var en Rædsel for den Gode – dog –

saa ussel var jeg aldrig end som I –

Lentulus

Holdt inde, holdt, vi taale ei din Spotten

Flere

Nei, nei, vi ville ei –

Catilina

˹ rolig ˺

{ <...> }I Usle Feige –

I vove end at ville Noget – I –

Lentulus

Ned, ned med ham –

Andre

Ja ned med Catilina!

(De drage deres Dolke og styrte ind paa
˹Catilina som˺ fram han trækker Togaen {b}rolig bort fra
Brystet og betragter dem med et koldt
Haansmiil; de lade Dolkene synke)

Catilina

Stød til{,}! I vove ei? Ha feige Slægt –

jeg skulde agte Eder om i bored

jers Dolke ind i Catilinas Bryst

ei Gnist af Mod er end hos jer tilbage

Nogle

Nei nei han er vor Ven –

Andre

Vi har hans Haan fortjent

Catilina

Det have I – Dog nu er Timen kommen

Faksimile

legg: , blad: [26]r

˹26˺ 23

da I kan eders Skjændsel slette ud. –

Ha lader os det Forbigangne glemme

en ny Tilværelse os vinker nær –

(bittert.)

– Dog nei, hvad kan jeg vel af eder habe –

er Mod – er Romeraand at finde her –

{

}(med Lidenskab)

Jeg drømte skjønt engang og stolte Planer

igjennemfor min Barm, det er forbi. –

– Ha! hvis jeg kunde som Ikarus høit

igjennem Æthrens Blaa bevinget svæve,

og skjænked Guderne mig al den Kraft

og ˹da˺ hvis de høie Guder denne Haand

et Øieblik med Kjæmpekraft forlened –

– jeg skulde gribe Lynet i dets Flugt –

og slynge det mod Staden hist dernede;

og naar de høie lyse Flammer steeg

og Roma sank i smuldrende Ruiner

da kaldte jeg af Graven frem til Liv

de gamle længst forsvundne Romeraander, –

– Men ak det er kuns Drømmessyner! Ha!

De svund{e}ne Tider komme ei igjen

og heller ei den stolte Fortids Aander

(vildt –)

Nu vel, kan ei { <...>i<...> }det gamle Roma gjen

til live vækkes, skal det Nye synke!

Ha snarlig skal, hvor Marmorsøiler staa

i pragtfuld Rad, en Askehob kun findes,

Ha Templerne skal styrtes dybt i Grus

og Capitolet findes snart ei mere. –

Sværger Venner, sværger ville I

mig følge jeg skal trolig 2 lede 1 Eder ?

siig ville I –

Lentulus

Ja Ja vi følge Dig –

( ˹Cethe. o.d.øv˺ De tale hvidskende sammen Catilina
betragter dem med et haanligt Smiil)

Faksimile

legg: , blad: [26]v

Lentulus

halvsagte

Ja ja vi følge ham, thi netop bag Ruiner

vi lettest finde hvad der var vort Maal –

Alle

Ja Catilina ja vi følge dig –

Catilina

Saa sværger { mig }høit ved alle høie Guder

I lyde vil ethvert mit Bud –

Alle

Ja ja

høit sværge vi, vi ville lyde dig –

Catilina

Nu saa afsted i dette Øieblik

hist i mit Huus i skulle Vaaben finde

der samles vi til nøiere Raadslagning – –

(De styrte ud.)

Lentulus

Nu vel, men hør mig Catilina, siig,

du veed at i{ <...> }fra Allebrogerne

i denne Dag er et Gesandtskab kommet

– – –

Catilina

Nu vidre, vidre, ha, ja du har Ret –

Lentulus

Vi stemme dem for vore Planer og

med dem det hele Gallien, det vilde

ei ubetydelig vor Magt forøge –

Catilina

. grublende)

Barbarerne? – Dem skulle vi{–}? dog jo –

Lentulus

Det er

fornøden –

Catilina

(med Bitterhed)

Ha! ja dybt er Romas Fald

ei {Ba}bag dets Mure findes Mod og Kræfter

at styrte selv en vaklende Ruin!

(de gaae hurtig ud)

Faksimile

legg: , blad: [27]r

˹27˺ 24

En Have bag Catilinas Huus,
{ <...> Ba}der sees i Baggrunden {–}, til Venstre
en Sidebygning –

Curius, Cethegus med flere komme forsigtigt
˹ind˺ fra Høire under en hvidskende Samtale. –

Curius

Men er det ogsaa sandt hvad du forteller

Cethegus

Det er det – {see,}just i dette Øieblik

er Alt besluttet –

Curius

Han vil lede Eder?

Cethegus

Han leder os – snart vil han være her –

(de gaa ind i Huset)

Curius

En sælsom Nat – Ha mine Tanker hvirvles

i Kredse rundt, som var det alt en Drøm –

dog midt i denne underlige Vexel

fast overalt jeg hendes Billed seer –

Catilina

. kommer

Du her min Curius, jeg har dig savnet

en { s }heel uventet Ende fik vort Møde

i Vestatemplet

Curius

forvirret

Ha ja du har Ret

Catilina

Jeg vil ei tænke meer derpaa, det er

en sælsom Hændelse, ˹en hemmelighedsfuld.˺ man siger jo
at Furierne stige

Man siger jo at Furierne stige

fra Underverdnen frem for at forfølge

den Dødelige; – ha! hvis det var saa! –

Curius

˹Siig, har du seet?˺ Ha! du har seet hende – –

Catilina

Ja i denne

Ja i denne Time!

Faksimile

legg: , blad: [27]v

Men lad det være glemt – hør Curius!

Et vigtigt Foretagende beredes –

Curius

Jeg kjender det, Cethegus har fortalt – –

Catilina

Nu vel, hvad Enden blier, ve{d}ed Guderne

allene, maaskee det min Skjæbne er

at knuses paa min Bane førend jeg

har Maalet naaet – nu lad saa det være –

– – Men dig, min Curius, der alt som Dræng

jeg elsked, dig vil jeg ei drage {ned}ind

i Farens Malstrøm, lov mig, bliv tilbage

i Roma her, til alting er forbi –

{Catilina}Curius

rørt –

Min Fader! Catilina! o hvor du er god! –

Catilina

Du lover det{?}! vi ville Afsked tage

vent mig, heel snarlig er jeg her igjen!

(gaaer ind)

Curius

Han elsker mig som før, han ˹Intet˺ ahner ei –

at jeg er hans Rival

(Lentulus og Flere af Catilinas Venner
komme ind –)

{ Een af dem } Lentulus.
Lentulus

˹Siig, Curius! gik ikke Catilina˺

Gik ikke Catilina –

˹I Huset ind –˺ I Huset ind –

Curius

Jo jo, han venter Eder –

(De gaa ind)

Curius

gaaer med Hæftighed ˹frem og tilbage˺ op og ned

Jeg kan ei dæmpe denne Utaalmod

den Hæftighed som Rastløs driver mig – –

Faksimile

legg: , blad: [28]r

˹28˺ 25

Ha Furia! Forunderlige Kvinde,

˹hvert Øieblik˺ hvor er hun, min Lidenskab forøger – –

Hun iled bort med Lynets rappe Fjed –

da jeg af Dødens Hule hende førte –

og denne vilde, rædselfulde Tale,

Blikkets dunkle, underlige Glød –

ha, om det Vanvid var dog nei, o nei –

saa er det ikke – –

Furia

nærmer sig –

Nei, nei, blege Yngling!

Curius

f{ arend } arer tilbage

Furia – du her – –

Furia

Her færdes Catilina –

see her maa Furia jo ogsaa være –

Curius

O følg mig Furia, jeg vil dig bringe

i Sikkerhed; – om Nogen fandt dig her? –

Furia

Mig – Yngling{,}! mig? – siig ˹har du da forglemt –˺ mindes du ei længer –

ei meer jeg hører blant de Levende –

Curius

Ha! atter d{ett}isse rædselfulde {Sprog}Ord

kom til dig selv {–}–, o! hør min Furia! –

({grib}vil gribe hendes
Haad.)

Furia

vildt –

Forvovne Ynglig! ræddes du da ei

for Mørkets Datter som er stigen frem

til Livet kuns et flygtigt Øieblik!

Faksimile

legg: , blad: [28]v

Curius

Jeg ræddes{,}? – ja, men netop denne Rædsel –

den underfulde Gysen er min Lyst˹!˺ –

Furia

Ti Yngling, ti – forgjæves er din Tale,

jeg hører { Døden }Graven til, der er mit Hjem

– – jeg stegen er fra Dødens dunkle Dale

{ <...> }med Dagens Komme flygter jeg til dem

der er min Bo, iblandt de ˹Skygger blege˺ blege Sygger

i Plutos Haller færdes Furia.

˹Viid, Curius, viid nylig er jeg stegen ˺ Siig mindes du da ei vi begge stege –

i fra den dunkle Underverden

Curius

Ha!

Saa før mig di{g}d, {i}jer { s }er bered at følge

{ ˹gælde˺ }gaaer gaar selv din Vei igjennem Dødens { <...> } <...> Nat

Furia

Nei, Yngling! nei, hvad Gravens Skygger dølge

formaar ei noget jordisk Blik at naae

– Min Tid er kort jeg maa benytte den,

kun Nattens korte Timer mig forundes, –

Mit Værk er Mørkets, det tilhører jeg. –

– – Siig er ei Catilina hist – derinde?

Curius

Ham søger du? Forfølger du ham end?

Furia

Hvi steeg jeg vel fra Underverdnen frem?

Var det ei for at følge Catilina?

Faksimile

legg: , blad: [29]r

˹29˺ 26

Curius

hæftig.

Ha! Frygtelige! Det er Vanvid jo –

dog du er skjøn midt i din vilde Rasen –

– O tænk ei Furia paa Catilina meer

– følg mig; jeg lyde skal ethvert dit Vink,

jeg skal, som Trællen tigge for din Fod

(knæler ned)

kuns om et Blik – o hør mig Furia

jeg elsker dig – men {f}Flammen mig fortærer –

saa leed ei Hercules, da ˹i hans Bryst˺ Flammegiften for

Giftflammen rased <...> – –

Furia

Forvovne, ti!

Dog sig mig først, hvad foregaar hist inde –

har Catilina – –

Curius

reiser sig

Atter{,}! atter˹!˺ ham

er hver din Tanke viet; ha! jeg kunde –

Furia

Siig Curius, er han bered at følge

Opfordringen

Curius

Du kjender det?

Furia

Ja ja˹!˺ –

Curius

Nu vel, saa hør, sig Catilina har

i deres Spidse stillet; – dog ei meer

om ham

Furia

Jo Curius, besvar mig eet –

Faksimile

legg: , blad: [29]v

Det er mit sidste – Du ledsager ham?

Curius

Jeg maa –

Furia

vildt smilende

Medbeileren?

{H}ham; – Catilina?

Curius

Ha dette ˹Navn˺ Ord

Oppuster Flammen atter i min Barm!

Forhadte! {ha}O! jeg kunde myrde ham!

Furia

Du sagde nys, du var bered at lyde

ethvert mit Bud

Curius

Ja ja jeg lyder det –

kuns er min Bøn, glem ham, glem Catilina!

Furia

Glemme siger du, ˹nei først ha{m}n stige ma –˺ viid jeg maa følge ham –

{– –}i Graven ned –

Curius

Ha Furia, jeg skulde –

Furia

Ei selv du skal – angiv hans Planer kuns

Curius

Ha rædsomt! han, min Pleiefader og –

Furia

– Medbeiler{,}! – Svage Usling vover du

at nævne Kjærlighed og har ei Mod

at styrte ham, Foragtelige! –

(vil gaa)

Curius

holder hende tilbage

Nei –

Faksimile

legg: , blad: [30]r

˹30˺ 27

forlad, forlad mig ei, jeg er bered til Alt –

ha du er rædsom Furia, og dog jeg kan

ei søndersprænge dette Tryllenæt

hvori jeg hildes – –

Furia

Saa er du bered?

Curius

Jeg maa, jeg maa har jeg vel Villen meer

dit Blik er Slangens ligt, naar det sig fæster

med Tryllemagt paa Fuglen som med Angst

omflaggrer den i Kredse stedse mere

og mere nær det frygtelige Svælg

Furia

Nu saa {op}udfør det da – – –

Curius

Og naar jeg har –

opoffret { det }Pligten for min Kjærlighed?

Furia

Da knytter Intet mig til Catilina

Da er mit Hverv fuldbragt. Forlang ei meer

Curius

Jeg skal – ha – Furia – det stormer i mit Indre –

Furia

Du – dvæler Feige –

Curius

Nei ved Mørkets Aander! –

jeg vil; han ene skiller mig fra dig –

ja han skal falde, slukt er hver en Gnist

af hvad der fordum blussed i mit Hjerte –

Ha synke skal han; end i denne Stund –

angiver jeg det Heele, vent mig her –

Ha Skrækkelige {e}ind {i}din Nærhed brat

forstenes hver en Følelse som blidt

belivede min Barm, og selv min Kjærlighed

Faksimile

legg: , blad: [30]v

er mere Had end Elskov, lig; – ei meer

mig selv jeg kjender, blindt jeg styrter mig

˹i dybest Afgrund˺ i Svælget ned forat følge dig – – –

– Ja han skal falde; end i denne Stund

angiver jeg det {h}Hele – vent mig her! –

(iler ud)

Furia

efter en Pause

Snart er mit Hverv { s }tilende –, Catilina

med raske Skridt du nærmer dig dit Maal –

Ambiorix og Ollovico træde ud
(af Catilinas Huuss, uden at
bemærke Furia.)

Ambiorix

Saa er det da besluttet, ja i Sandhed

en dristig Handling

Ollovico

Voveligt - ja {see}ja

Dog Lønnen venter os, ˹vel værdig at˺ en Fare værd,

– { <...> }tilkjæmpe sig for Farer, større end

selv den der snarlig truer os –

Ambiorix

Ja, ja ˹ {Nu} ˹Ja˺ vel!˺

Ollovico

Befrielsen fra Romas { <...> }Tyranni,

Vor gamle Frihed er vel værd en Kamp –

Ambiorix

Saasnart vi kunne, haste vi tilbage

og hemmelig skal hele Gallien

sig ruste til en Kamp mod dets Tyranner,

og slutte sig til Catilinas Skarer. –

Det koste vil; thi end er Roma mægtigt,

Dog det maa skee, følg mig Ollovico{–}!

Faksimile

legg: , blad: [31]r

˹31˺ 28

Furia

˹ al ˺ høitideligt ˹ alvorligt ˺ ˹– advarende˺

Vee, Eder, vee! –

Ambiorix

˹ forskrækket ˺

O, Alle høie Guder – !

Ambiorix

˹ ligeledes ˺

En overjordisk Stemme toner hist –

Furia

Vee, eder, vee! –

Ollovico

–

I Maanens blege Straaler

hun stander hist, den varslende Gudinde –

―

[HIS: Replikken er tilføyd ved siden av rollenavnet i Ambiorix' etterfølgende replikk. Korrekturtegn i margen samt sammenlikning med førstetrykket (1850) sannsynliggjør at den tilføyde replikken er Furias. Rollenavnet mangler imidlertid.]vee Eder, vee, følg ikke Cati<...>

˺ ˹

―

– Vee Eder

Ambiorix

Afsted, Ollovico{,} ˹!˺ En ˹Aandestemme˺ Varsels-stemme ˹toner˺ lyder

afsted, afsted, vi ˹lyde ˺ følge maa dens Bud –

(de ile ud –)

Catilina

kommer ud af Døren
i Baggrunden. –

Ha! et fortvivlet Haab i Sandhed{– ha }, ja

at ville styrte

med denne usle Hob at ville styrte –

at ville styrte Roma med en Hob

af disse Uslinge, som drives kun

af Nød og Rovbegjærlighed; – h{ <...> }vad har

jeg at erhverve mig – ˹?˺ –

Furia

bag {t}Træerne

Hævn, Catilina! –

Catilina

˹I Guder˺ Ha , hvad var det – kom denne Røst

ifra mit eget Indre! Hævn! ja vel

saa skal det være; Hævn for hvert et Haab,

mig røvedes, og Hævn for hver en Plan

som mig en fiendtligsindet Skjæbne knuste!

Faksimile

legg: , blad: [31]v

De Sammensvorne komme bevæbnede
ud af Døren i Baggrunden.)

Lentulus

End hviler Mørket – over Romerstaden –

nu er det Tid – –

Flere

Ja ja afsted, afsted

Aurelia

kommer ud fra Sidebyg-
ningen, uden at bemærke
de Sammensvorne)

Du her min Catilina, venter du

Catilina

Ha – Aurelia –

Aurelia

Siig venter du mig alt –

( ˹Standser idet hun bliver˺ bliver de Sammensvorne vaer)

O, høie milde Guder! –

Catilina

vildt

Bort Kvinde, bort –

Aurelia

Ha ˹O!˺ hvad betyder dette

du vil ei drage –

Catilina

. vildt ˹som før˺

Ja ved Mørkets Aander{–}!

en lystig Færd – see Sværdet hvor det blinker

snart farves det i Blodets Strømme rødt –

Aurelia

I Guder, o saa var mit Haab en Drøm

og rædselfuld er min Opvaagnen –

Catilina

Ti!

Følg Kvinde, hvis du vil; ei røres dette Bryst

af ˹dine˺ Kvinde {t}Taarer mere. See hvor lyst

beskinner Luna Romerstadens Tinder,

ha! { før' }naar den atter' hist i Øst˹en˺ oprinder

Faksimile

legg: , blad: [32]r

˹32˺ 29

skal Flammer stige imod Himlens Blaa

og styrte Roma i Roma i Ruiner graa –

og naar den længst i fjerne Fremtid skinner

i lyse ˹lyse˺ Sommer {n}Nat paa smuldrende Ruiner

en eenlig Støtte skal blandt Gruset staa

og vise Vandreren, hvor Roma laa!

De gaae

Tæppet falder

Tredie Act. –

(Catilinas Leier i en skovrig Egn. Til
˹Høire˺ Venstre sees Catilinas Telt – ˹ved Siden af dette en˺ flere lignende
˹gammel Eeg˺ i B<...> Det er en mørk Nat, Maanen bryder
undertiden gjennem Skyerne. – Udenfor Tel-
tet brænder en Vagtild; flere Lignende i Bag-
grunden mellem Træerne. – ˹Statilius˺ En ung
Kriger slumrer ved Vagtilden, Manlius
gaaer frem og tilbage udenfor Teltet.)

Manlius

Det ligner dem, de Ubesindige –

der slumre de saa rolig og saa fast

som var det Moderskjødets trygge Værn

de hvilte i og ei en vildsom Skov, –

som vented de at vaagne op til Leeg

og ei til Kamp, maaskee den allersidste

de kjæmped her

{ Kriger }Statilius.

vaagne˹r˺ og reiser sig.

Du vaager endnu Gamle˹!˺ –

Er du ei træt, jeg vil afløse dig!

Manlius

{ <...> }Nei sov du, kuns, den Unge trænger til

Faksimile

legg: , blad: [32]v

en kvægsom Søvn, hans vilde Lidenskaber

behøve Kræfter, anderledes er det –

naar Haaret blegner, Blodet rinder mat –

{og}naar Alderdommen tynger vore Skuldre –

Statilius

Ja du har Ret saa vil jeg og engang

som gammel, hærdet Kriger – – – –

Manlius

Veed du da

saa vist, om Skjæbnen har det saa bestemt, –

om nogen Alderdom er dig forundt

Statilius

Ih, hvorfor ikke, siig hvad bringer dig

paa disse Ahnelser –

Manlius

Du mener v{i}el

vi Intet har at frygte, Unge Daare!

Statilius

Er ei vor Magt betydelig forøget – – –

Manlius

Af Fægtere og Trælle, Ih jo vist

Statilius

Nu lad saa være; samled' virke de

ei ubetydeligt og hele Gallien

vil sende Hjælp – –

Manlius

Som endnu ei er kommen

Statilius

Du tvivler paa – –

Manlius

Jeg kjender disse Folk –

Nu lad det være godt, snart vil jo Tiden vise

hvad Guderne har over os bes{luttet}temt bestemt

– Men gaa Statilius, og eftersee

Faksimile

legg: , blad: [33]r

˹33˺ 30

om Vagterne opmærksomt staa paa Post –

for natligt Overfald vi maa betrygge os,

Forsigtighed er god, den skader Ingen

Statilius gaaer.

Nu samle Skyerne sig meer og meer –

det er en mørk en {U}uveirssvanger Nat –

{d<...> }en fugtig Taage lægger sig saa tung

og trykkende paa gamle Krigerbryst –

Jeg har ei meer det lette Sind hvormed

jeg styrted mig i Kampens Tummel før;

det er ei Aldren blot, en Byrde tung lig

det tynger mig, og sælsomt nok de Andre

mig tykkes ligedan saa sært tilmode.

Ja Guderne skal vide, Hævn var ei

den Grund, hvorfor jeg fulgte Catilina.

Min Harme blussed op en flygtig Stund

da jeg mig følte forurettet, krænket –

det gamle Blod er end ei ganske koldt –

det ruller stundom end ˹heel˺ { <...> } heel var varmt i Aaren.

Men Krænkelsen er glemt, jeg har tilgivet den,

for Catilinas Skyld jeg ene fulgte med ,

jeg vaage skal med Omhu over ham;

her stander han som ene mellem Skaren

af usle Skurke, og Letsindige

de mægte ei ˹ham at forstaa˺ at fatte ham , – og han

er altfor stolt til dem at ville fatte

(Han lægger nogle Kviste paa
Ilden og bliver taus staaende; Catilina
træder ud af Teltet –)

Faksimile

legg: , blad: [33]v

Catilina

Det er alt Midna{ <...> }t alting er saa tyst

kuns fra mit Øie flygter Søvnen bort –

– koldt blæser Nattevinden, den vil kvæge mig

og skjænke Kræfter – ha de trænges til! –

(bemærker Manlius.)

Dig er det Manlius, som vaager tro

i kolde Nat –

Manlius

Saa sømmer det sig jo –

jeg har bevogtet dig som liden Dreng –

siig mindes du det ei –

Catilina

Den Tid er borte

Med den, min Ro, og hvorsomhelst jeg gaar

forfølge mig sært vexlende Gestalter –

alt, Manlius, alt, huses i min Barm

kuns ikke Fred, – den er der ikke mere –

{For}Manlius

Forjag de Tanker, h{ <...> }viil dig Catilina

˹betænk˺ maaskee , alt Morgendagen fordre vil

maaskee din { <...> }hele Rolighed, din Styrke –

Catilina

Jeg kan ei Manlius, – tillukker jeg mit Blik

for i en flygtig Blund at glemme Alt –

– da færdes jeg i underlige Drømme;

saa laa jeg nys paa Leiet, halvt i Slummer

da traadte atter disse Syner frem

meer sært end nogensinde, meer forblommet –

og gaadefuldt – ˹ha hvis jeg˺ mon det er fatted kun

Betydningen; men nei – –

Manlius

Betro mig Catilina

Faksimile

legg: , blad: [34]r

˹34˺ 31

din Ængstelse, maaskee jeg kan dig raade

Catilina

efter en Pause

Om jeg slumred eller {V}vaaged, ved jeg ikke selv

tusind' Tanker, tusind' Planer krydsede min Sjæl

see da vorder meer og mere dunkelt alting brat

og sin brede Vinge sænker i min Barm en Nat

˹kuns˺ ˹vildt˺ k<...> af Tankelynet krydset, mørk og rædselfuld

see da skuer<...> jeg en Hvælving sort som Gravens Muld

høit var Taget som en Himmel Tordenskybe{ dækt }lagt

og en sælsom Billedvrimmel, lig en Aandej{ <...> } ˹agt˺ –

hvirvle sig i ˹Kredse vilde˺ vilde Kredse snart som en Orkan

naa den ˹voldsomt farer over˺ tordnende henfarer skumdækt Ocean

dog midt i den vilde Vrimmel titter stundom
fre{n}m

blomstersmykkede Gestalter, fra et bedre Hjem –

rundt omkring dem viger Mørket, for en Lysning klar

og i Salens Midte stander { <...> }hist et sælsomt Par,

tvende Kvinder, høi den Ene, og som Natten sort

og den Anden skjøn som Dagen, naar den flygter
bort

og sig Aftenskyen klæder i et Rosenskjær

{ Og }Ha! saa sælsomt velbekjendte, {ty}syntes mig de To

mildt den ene smilte og i hendes Blik var Ro

men den andens stolte Øie sendte vilde Lyn

rædselfuldt og dog jeg fulgte gjerne dette Syn.

Stolt den ene stander og dem anden lænes til

Bordet hvor de begge spilte et forborgent Brikke -
spil

˹Medens˺ Og de sære Billedklynge{r}n bølged' stedse op og ned

Da er deres Spil tilende, og i Jorden synker ned

hun den ene med det lyse, milde Elskovsblik

og de skjønne Lysgestalter bort med hende gik

Faksimile

legg: , blad: [34]v

See da vorder Larmen stedse meer og mere vild

og den mørke Kvindes Øie flammede som Ild

Da svandt Alt for mine Blikke hende saa jeg kun

og hvad meer jeg drømte siden i min Feber -
blund

ligger alt bag Glemselsdækket i mit Indre gjemt,

a { k, }kunde jeg blot Resten mindes, ak det er forglemt!

Manlius

Underlig i Sandhed Catilina

er denne Drøm – –

Catilina

grublende –

Hvis blot jeg kunde { <...> }mindes

nei nei – det lykkes ei – –

Manlius

Nu lad det være glemt –

tænk ikke meer derpaa, hvad er vel Drømme?

Indbildninger og tomme Hjernespind

betydningsløse og foruden Grund{?}! – –

Catilina

Ja du har Ret, jeg Tanken vil forjage

umandigt er det jo at gruble over sligt –

men i den tause Nattetime vorder

jeg stundom saa forunderlig, tilmode –

nu er det snart forbi, gaa du kuns Manlius

gaa, hviil dig hvis du vil, jeg vandrer her en
Stund

i Eensomhed med mine Tanker, gaa –

(Manlius gaaer og
Catilina skrider en Tid-
lang taus frem og tilbage)

En ˹Aande˺ ˹Skikkelse˺ Ubekjendt indhyllet i en hvid Klædning
˹kommer˺ ˹ svæver ˺ er langsomt kommen ind fra Baggrunden
uden at bemærkes af Catilina.

Faksimile

legg: , blad: [35]r

˹35˺ 32

Catilina

. (bliver ˹Aanden˺ Skikkelsen vaer.)

I Guder, hvad er dette.!

˹Aanden˺ Skikkelsen

Vær hilset Catilina!

Catilina

Hvad vil du her{,}? {h}Hvo er du, Gamle; tal!

Skikkelsen

Tys! ene mig tilkommer det at spørge

og dig at svare; kjender du ei meer

fra ˹længst forsvundne˺ svundne Tider denne Stemme?

Catilina

Saa tykkes mig, dog siig hvem søger du –

paa dette Sted i Nattens Midnats tause Stund

Skikkelsen

Dig søger jeg; viid ikkuns denne Time

er mig forundt, jeg maa benytte den.

Catilina

˹Ved alle Guder! siig hvo er du!˺ Ha! en Aand! –

Skikkelsen

˹Ti!˺ Tys, tys, hør mig tilende

Jeg kommer hid at kræve dig til Regnskab

hvi lader du mig ei i Ro dernede –

{d}hvi driver du mig til at stige frem

af Gravens Dyb i {m}Midnatsstunden for

at værne om min dyrt tilkjøbte Hæder

Catilina

Ha hvilke Ahnelser opstige i min Sjæl

Faksimile

legg: , blad: [35]v

Skikkelsen

Du glemmer, mig skylder du alt, hvad du er

Du glemmer, mig skyl

Hvad er tilbage af min Herskermagt,

et Intet; den steg ned i Grav med mig;

Ha den har kostet mig dyrt, dyrt ˹var˺ er den erhvervet

min Ro i Livet og min Fred i Graven,

bortbytted jeg for den – j{o}a det var nok –

Og nu vil du med en forvoven Haand

berøve mig hvad end jeg har tilbage – !

Er der ei Veie nok til Storbedrift –

hvorfor betræder du just den, jeg baned,

min Magt nedlagde jeg i Livet alt

mit Navn, saa tænkte jeg, vil evig staa

ei som en Stjerne, venligt glimtende,

nei som et Lyn paa Nattehimlen fæstet

ei vilde jeg, som Hundreder før mig

ved milde Dyder, Ædelmod erindres –

Ei vilde jeg beundres, denne Lod

blev alt saamangens og vil blive det

til evig Tid; – nei ˹i˺ med en blodig Glands

jeg af den fjerne Fremtid vilde mindes

med en beundri{g}ngsblandet Gysen skulde

man skue op til mig som aldrig nogen

ei før, ei siden vovede at naae.

Saa drømte jeg, dog det var en Indbildning

jeg kjendte dig; hvi ahned' det mig ikke,

hvad der laa skjult i Dybet af din Sjæl.

Dog vogt dig Catilina, see jeg skuer

igjennem Fremtids dækket hvad du har

at vente di{d}g, hvad Skjæbnen har besluttet

Faksimile

legg: , blad: [36]r

˹36˺ 33

Catilina

begjærlig.

Det kjender du,? saa nævn det, nævn det da!

Skikkelsen

Nei først – bag Gravens dunkle Port

forsvinder Dæmringen som hylle{ r }s

i Taageslør hvad Skjønt og Stort

omkring ˹hvad Rædsomt og hvad Stort˺ vort Blik og Alt hvad bort

af Fremtids Voverne mon ˹bort˺ skylles.

Men hør, hvad dig en Gravens Aand

udaf din Skjæbnes Bog vil mælde:

Halvt 2 falder 1 du 3 for ˹din˺ 4 egen 5 Haand ,

og ˹dog˺ halvt en fremmed skal dig fælde!

(han forsvinder)

Catilina

(efter en Pause, seende sig om)

Han er forsvunden{?}! – Var det da en Drøm

Nei nei, her stod han Maanens Straaler faldt –

ned paa hans Ansigt; ha! jeg kjendte ham,

det var Dictatoren, den gamle Blodmand

som steg af Graven forat skrække mig.

Han frygted for jeg skulde røve ham

ei hans Hæder, nei den Rædselsglands

hvormed hans Minde lyser; lever da

bag Gravens Skygger selv Ærgjærrigheden?

˹ Pause ˺

Alt, alt bestormer mig; – snart ˹taler˺ lyder , blidt

advarende, Aurelia og atter

gjentoner i min Barm, hvad Furia har sagt, –

og see, nu stige selv af Graven frem

de blege Skygger fra den svundne Tid –

de true mig, jeg skulde vende om!

˹Nei˺ Nei nei, jeg vakler ei, kjækt { vil }vil jeg skride frem

Faksimile

legg: , blad: [36]v

imod mit Maal, – snart har jeg naaet det –

Curius

styrter ind i hæftig Bevægelse

Catilina! – –

Catilina

overrasket

Du, du her, min Curius –

Curius

Jeg maatte

Catilina

Siig, hvi blev du ei i Rom –

Curius

Jeg kunde ei, jeg maatte søge dig – –

Catilina

Ubesindige! {d}Dog kom i mine Arme,

for min Skyld styrter du i Faren dig –

(vil omfavne ham)

Curius

farer tilbage

Nei, Catilina, nei – berør mig ikke! – –

Catilina

I Guder, hvad er det – –

Curius

Fly – fly – {– –}du er

af Fiender omringet –

Catilina

Fat dig Curius –

du taler vildt – har Reisen mattet dig –

Curius

O nei, men red dig mens det end er Tid –

(knæler { <...>d}foran ham)

du er forraadt –

Catilina

– (farer tilbage)

Forraadt! hvad siger du –

Curius

Ja under Venskabs Maske –

– Blandt dine Venner – – – –

Catilina

Nei, nei – Curius –

nei mine Venner ere troe som du –

Curius

Vee, Catilina, dig, hvis saa det er

Faksimile

legg: , blad: [37]r

˹37˺ 34

Catilina

Kom til dig selv; – det er din Kjærlighed

din Omhu for min Sikkerhed, som lader

dig Farer skue, hvor der ingen er

Curius

Ha dine Ord igjennembore mig –

men fly, ved Himlens store Guder, fly

Catilina

Fat dig – tal med Rolighed; hvi skulde

jeg flygte, siig er jeg ei sikker her – –

Curius

fortvivlet

Nei, nei, du er forraadt, din Plan er røbet –

Catilina

Ha, raser du? – Nei, nei – det er umuligt –

Curius

–

Jo {jo }det er saa – men fly i denne Stund

end kan maaskee ved hurtig Flugt du reddes

Catilina

O, skulde det! – – men nei det er umuligt –

Curius

. river sin Dolk ud
og {str}rækker den imod
ham {.)} ˹hen til Catilina˺

Der, Catilina, tag, igjennembor mit Bryst –

– – stød til – stød til – – af mig er du forraadt

Catilina

Ha! det er Vanvid! – – –

Curius

Nei, jeg sværger høit

ved alle Guder, jeg har røbet dig –

Spørg ei om Grunden; o, det knuser mig –

Catilina

bittert

Skal ogsaa Tro paa Venskab ˹mig berøves˺ røves mig!

Faksimile

legg: , blad: [37]v

Curius

Igjennembor mig! piin ei dette Bryst

med Skaansel længer

Catilina

blidt

Nei min Curius –

staa op – du feiled – jeg tilgiver dig – –

Curius

. overvældet

O Catilina, ti – du knuser mig – –

men skynd dig, fly – vid snart er det forsilde –

Snart overfalder Romerhæren dig –

den er paa Veien snart vil her den være

Catilina

Og mine Venner hist i Roma? –

Curius

{O}Ha!

de ere fængslede og maaskee dræbte – –

Catilina

– smærteligt

O Skjæbne, Skjæbnen –

C{ ati }urius

fortvivlet rækker ham
Dolken,

Stød den i mit Bryst –

Catilina

. blidt.

Du var kuns Midlet – kunde du for det! –

Curius

O lad med Livet { <...> }mig betale B{ <...> }røden! –

Catilina

Nei jeg tilgiver dig, (idet han gaaer) nu er kuns eet

tilbage end –

Curius

reiser sig

Ja, Flugt!

Catilina

Nei Heltedøden! –

(gaaer)

Faksimile

legg: , blad: [38]r

˹38˺ 35

Curius

Det er forgjæves – Døden venter ham! – –

Ha denne Mildhed er en rædsom Straf – – –

– – {eet skal}jeg vil opsøge ham; – et skal ei nægtes mig,

at falde kjæmpende ved Heltens Side – .

(iler ud)

(Lentulus tilligemed 2 Gladiatorer
komme listende sig frem fra ˹ Træerne ˺ Træerne .)

Lentulus

. sagte

Her talte Nogen nys –

1ste Gladiator

Nu er det stille,

maaskee det Nattevagten var, som gik

at løses af – – –

Lentulus

Maaskee; – her vente vi; –

hold je{g}r beredte; – eders Sværde er

vel {S}skarpe, blinkende –

2de Gladiator

Som Lynet, ja –

i sidste Fægtning

det bider godt, – i sidste Fægtning jeg

nedlagde trende Kjæmpere med det

Lentulus

Saa stiller eder hist ved Busken der –

naar Tegnet gives, styrte rask I frem –

nedhugge ham – –

1ste Gladiator

Ja ja saa skal det skee. –

(de bliver stande – Lentulus gaar spei-
dende henimod Forgrunden.)

Lentulus

. halvsagte

Det er en dristig Streg, det kan ei nægtes;

dog det maa skee i denne Nat saafremt –

Faksimile

legg: , blad: [38]v

det skal udføres; – falder Catilina

kan ingen uden jeg anføre dem –

imorgen alt vi rykke imod Roma –

Tilhængere vi samle overalt

gaar ind mellem Træerne

{2den}1ste Gladiator

Men hvem er da den Ubekjendte som

vi skulle myrde –

{1ste}2den {T}Gladiator

Ti! – det er en Sag –

som ei vedkommer os – naar Lentulus

har os betalt, maa han det selv forsvare –

Lentulus

(kommer iilsomt tilbage.)

Holdt jer beredte, snarlig er han her –

de stille sig {B}bag Buskerne

Catilina

. (kommer strax efter ind.)

Lentulus

Frem, stød ham ned, igjennemborer ham!

Lentulus og Gladiatorerne styr-
te ind paa Catilina,)

Catilina

. drager Sværdet og forsvarer
sig)

Ha! Uslinge! hvad vove I – –

Lentulus

Stød ned –

Catilina

. {k}gjenkjender ham

Du Lentulus vil myrde Catilina?

2den Gladiator

forfærdet –

Ham er det! –

{2}1 ste Gladiator

ligeledes

Catilina! – ei mod ham

vi kjæmpe; – fly! –

de {F}flygte

Lentulus

Saa fald da for min Haand!

Faksimile

legg: , blad: [39]r

˹39˺ 36

(De kjæmpe; Catilina slaaer ˹Lentulus˺ ham Sværdet af
Haanden, han vil flygte men Catilina holder
ham fast.)

Catilina

Forræder, Morder

Lentulus

. (bønfaldende.)

Naade, Catilina!

Catilina

Ha! {j}Jeg forstaar din Plan, du vilde myrde mig

dig stille selv { <...> }i mine Venners Spid{ <...> }se. –

Lentulus

Saa var det Catilina –

Catilina

(afsides.)

Han ahner ei

hvad der er skeet{,}! (høit ˹med Forstillelse˺) Nu lad saa det være!

Lentulus

Forklar, hvad mener du –

Catilina

Jeg træder bort {–}fra

anfør du dem, – du er det værd –

Lentulus

forbauset

Du vil –

Catilina

–

Jeg vil, men ˹vogt dig˺ vogt dig Lentulus –

– din Post er farlig, vid, vor Plan er røbet – –

– men jeg vil kalde vore Venner sammen –

vil forestille dem den nye Leder –

og takke af

(vil gaae)

Lentulus

˹overrasket,˺ holder ham tilbage

Nei, vent, vent – Catilina

Catilina

Vor Tid er k{nap –}ostbar – snarlig Romerhæren

vil være her –

Lentulus

– ængstelig –

Nei, hør mig Catilina

Faksimile

legg: , blad: [39]v

du spøger vel, det kan ei være saa!

Catilina

Vor {p}Plan er røbet, som jeg siger dig!

læg nu din Kraft, din Dygtighed for Dagen

Lentulus

O vee os, vee, – –

Catilina

. haanligt

Du skjælver, feige Usling –

og du vil styrte mig – {–}vil lede dem –

Lentulus

Tilgiv mig Catilina

Catilina

Søg din Frelse

ved hurtig Flugt, hvis ˹den˺ kan lykkes dig –

Lentulus

Ha du tilstæder at –

Catilina

Troer du det var

mit Alvor at aftræde denne Post

i Farens Stund{,}? – Da kjender du mig ei

Lentulus

rørt ˹(med Forstillelse)˺

O Catilina! –

Catilina

med Høihed

Spild ei Øieblikket –

søg Rædning kuns, – jeg vide skal at dø

(Lentulus gaaer hurtig bort.)

Catilina

(efter en Pause.)

Det er den Troskab som jeg stolte paa,

saa svige de mig, een for een; o Guder –

Forræderi og Feighed er det kuns

som boer i disse usle lave Sjæle

jeg er en Daare jo, med mine Planer –

– jeg styrte vil hiin Øglerede hist –

– ha Roma er jo længst kuns en Ruin!

Faksimile

legg: , blad: [40]r

˹40˺ 37

(Vaabenlarm høres at nærme sig.)

Der komme de, end er der Kjæ˹k˺hed dog blandt dem

blandt dem; – hør Sværdet hvor det 2 klirrer 1 muntert –

det skjænker mig min hele Kraft ˹tilbage˺ igjen

jeg følte nys mig slappet, dybt nedstemt,

– nu er det over; – Faren kalder Modet

tillive igjen; – kjækt skal jeg møde den!

(Manlius, {C}Statilius, Gabinius, { <...> }og ˹en Mængde˺ de øvrige
Sammensvorne komme ind. –)

Manlius

. –

H{ <...> }er Catilina, bringes dine Venner

de ere rede til at følge dig

Statilius

Ja Catilina, dig ledsage vi

i Liv og Død, hvorhen du byder det –

Catilina

–

Jeg takker eder tappre Camerate{t}r –

men vid, for os er intet Valg tilovers

– imellem { <...> }Liv og Død, – kuns mellem Døden

Døden i Heltekamp for fiendtlige Sværd –

og under Piinsler naar {f}vi grumt forfulgte

som Skovens vilde Dyr er jaged om.

Siig vælge { vi }I {ved}feigt flygtende at friste

et usselt Liv en stakket Tid endnu,

hvad eller kjækt som Eders stolte Fædre

at falde kjæmpende med Sværd i Haand!

Nogle

Det vælge vi –

Andre

Ja ja med Sværd i Haand!

Faksimile

legg: , blad: [40]v

Catilina

Nu saa afsted vor Død skal vie os

ind til Udødligheden, fjerne Tider skal

os mindes med Beundring –

Furia

, (der ubemærket har nærmed
sig ham.)

eller Rædsel! –

Nogle

– vige forundrede tilbage

Ha en Kvinde!

Catilina

overrasket

Furia – du her –

hvad vil du, ˹svar˺ siig !

Furia

Jeg maa ledsage dig til

Jeg maa ledsage dig

til Maalet – –

Catilina

Nu, hvor er mit Maal, siig frem,

Furia

Ei søger {h}Hver sit Maal ad samme Veie,

du søger dit igjennem vilden Kamp

{men}og Kampen avler Død, Fordærvelse.

Catilina

. –

Men ogsaa Hæder og et evigt Navn! –

gaa Kvinde, stolt og skjøn er denne Time –

min Barm er lukt for dine hæse Skrig – –

Aurelia

. (kommer ud af Teltene
forbauset da hun seer
de Forsamlede.)

Min Catilina!

Catilina

O Aurelia –

Aurelia

Hvad er paafærde

Catilina

smærteligt

Dig jeg kunde glemme

Faksimile

legg: , blad: [41]r

˹41˺ 38

hvad vil din Skjæbne vorde –

Furia

, haanligt –

Vakler du

alt i dit høie Forsæt Catilina

– er det dit Mod –

Catilina

hæftig

Nei nei ved alle Guder – – –

Aurelia

. –

O, Catilina – siig hvad er igjære –

Furia

–

Er nu til Klynken og til Klage Tid –

Manlius

Nei, nei – afsted – nøl ikke Catilina

Catilina

– kjæmpende med sig selv

O hvilken Storm i dette Hjærte; – dog –

det kan ei være anderledes – nu –

saa følger mig; – afsted! – –

Aurelia

{ <...> }kaster sig i hans
Arme –

O, Catilina –

gaa ikke; – eller jeg ledsager dig –

Catilina

–

Nei, nei, Aurelia

Furia

haanligt –

O jo, lad saa det være

det er din usle Svaghed værd at falde

i Kampen ved en Kvindes Side

Catilina

(støder Aurelia
hæftig bort.)

Ha! –

Jeg svag! – Nei nei, ved Mørkets Aander nei –

Faksimile

legg: , blad: [41]v

(vildt)

udaf min Barm { river }hver Følelse jeg river –

kuns blodig Kamplyst luer end deri –

Furia

Ret saa, ret saa min stolte Catilina!

Catilina

Lad Døden vente truende og vis –

– det er mi{t} ˹n˺ Ønske ˹Lyst˺

Aurelia

O, hør mig Catilina

forstød mig ikke, ved din Kjærlighed

besværger jeg dig –

Catilina

vildt

Ti! I dette Bryst

ei findes Kjærligheden meer – –

Aurelia

–

O milde Guder!

læner sig mat op
mod Træet udenfor
Teltet

Catilina

Men nu afsted –

Manlius

Hist lyder Vaabenlarm!

Flere

De nærme sig –

Catilina

Vi ville kjækt dem møde!

Høit lyder Ærens Stemme i vor Barm

den ˹følge˺ lyde vi – for Sværdet vil vi bløde! –

– Afsted; – { m }for Romersværd med Romermod

skal Romas Sidste segne i sit Blod!

(De styrte ud.)

Faksimile

legg: , blad: [42]r

˹42˺ 39

Furia

Han { blir }er borte – jeg har vundet, naaet er mit Maal

snarlig ligger han paa Valen, Dødens Bytte stiv og kold –

Aurelia

. ˹ (i Tanker – uden at see Furia ˺

I hans harmopfyldte Hjerte ingen Elskov meer mon bo'. –

Var det Drømme? Nei saa lød det, fra hans vrede Læbe jo.

Furia

Sværdet klinger; Catilina svæver alt paa Gravens Rand

Snart han som en flygtig Skygge iler imod Dødens Land

Aurelia

. ˹ bliver Furia vaer ˺

Ha hvo er du rædselfulde Røst der toner hist

Uglen lig naar ˹vildt˺ huult den hyler ifra Træets Kvist.

er du stegen fra de dunkle Skyggelande frem

for at føre Catilina til dit mørke Hjem?

Furia

Hjemmet er jo Vandrings Maalet – og hans Veie gik

gjennem Livets dybe Sumpe – –

Aurelia

Kuns et Øieblik. –

Stolt og ædelt var hans Hjerte, engang var han god

før det Onde dybt i Barmen fæstede sin Rod

Furia

Engang stod og Blomsten frodig i sit Farvespil

men dens Blade falme og den hører Døden til

Aurelia

Rædselfuldt! Grant jeg kjender denne Stemmes Klang

o fra Catilinas Læber lød den mangen Gang

Mørke Aand, du har mig røvet Livets bedste Fr{yd}ugt

har min Catilinas Hjerte for min Ømhed lukt –

˹mellem˺ ifra mine Drømmes Syner jeg gjenkjender dig

hvor du truende dig stilled mellem ham og mig

Faksimile

legg: , blad: [42]v

See, ved Catilinas Side drømte jeg saa fro

om et Liv af Elskov smykket, om et Fredens Bo,

i hans ædle skjønne Hjerte planted jeg et { <...> }Blomsterbed,

som dets bedste Smykke freded' jeg min Kjærlighed, –

– men din fiendske Haand har rykket Blomsten op med Rod

og i Støvet ligger den hvor nys den frodig stod!

Furia

Svage Taabe! Du vil lede Catilinas Skridt,

veed du {ei}ikke at { dette }hans Hjerte var end aldrig dit.

Kvinde, dine Blomster trives ei i saadan Grund

viid i solskinsvarme Foraar spirer Liljen kun

medens Bulmens røde Bæger voxer under Skyens Tag,

og hans ˹Sjæl˺ Barm var alt forlængst en { <...> }skyfuld Høstens Dag

Snarlig svinder sidste Glimt af Lyset i hans Barm

og som Mørkets Bytte ligger han i Dødens Arm.

Aurelia

(med Ild.)

Nei, ved alle Himlens Guder, nei det skal han ei

til hans Hjerte mine Taarer finde end en Vei.

Hvad, om alt han ligger blodig under Kampens Larm; –

slynge vil jeg mine Arme { <...> }om hans kolde Barm,

aande paa hans blege Læbe al min Kjærlighed

mildne Stormen i hans Indre skjænke blidt ham Fred –

Mørke Aand! dit Bytte skal jeg vriste af din Haand,

knytte ham til Lysets Bolig med {min}et Elskovs Baand.

Og naar Hjertets Slag forstummer medens Øiet brast

gaa vi begge bort fra Livet i et Favntag fast; –

Skjænk mig da, I høie Guder! for, hvad her jeg led, –

ved min Catilinas Side Gravens stille Fred! –

(hun gaaer.)

Faksimile

legg: , blad: [43]r

˹43˺ 40

Furia

. ˹ stirrer ud gjennem Træerne: Længe ˺

Gaa kuns Forblindede{,}! – jeg frygter ei

min Seier hviler sikker i min Haand

– hør Kampen lyder – snart er Timen kommen

– huult lyder Skriget – , endnu kjæmper han

– snart vorder Valen til en Gravlund <...> taus.

– 1 {s}Sig 3 skj{ <...> }uler 2 Maanen , skjøn er denne Time.

Snart ligger han med brustne Blikke hist

saa vil jeg skue ham førend jeg gaaer

at søge ham iblandt de blege Skygger.

(lytter.)

Ha alt det vorder meer og mere tyst

– snart tier Kampen, maaskee alt hans Sjæl

imod sit Hjem paa lette Vinger flygter. –

O det er skjønt her i den dunkle Skov

i mørke Nat at høre sidste Sukke

fra Brystet tone i en Kamp med Døden

(med vild Glæde.)

Det er en skjøn, en lystelig Musik

– hør Uglen stemmer i – den ønsker dem

˹glad˺ hist et Velkommen i sit skumle Rige!

(efter en Pause.)

Nu hviler Gravens Stille vidt omkring

de Seirende forlade Valen alt

og kuns de Døde hvile tyst ˹der˺ hist ude

– der vil de slumre mangen mangen Dag

mens Solens Straaler blege deres Been

og Ravnen flagrer graadig over Valen!

(Pause)

Ha! see hvad svæver over Engen hist

Faksimile

legg: , blad: [43]v

lig graalig Taage over den

lig Morgentaagen naar den fugtig graa

i tætte Flokke over Sumpen glider –

Det nærmer sig, jeg seer det mere grant

– det er en Kriger ˹vaklende˺ marmorbleg og mat –

– ha! en udaf de {F}faldnes. { <...> }Heltes Skygger!

(Hun trækker sig noget tilbage. Catilina
kommer ˹ind med sænket Hoved˺ bleg og med forstyrrede <...>
bleg og med forstyrrede Blikke. –)

Catilina

. (uden at bemærke Furia)

«Du falder for din egen Haand

og dog en Fremmed skal dig fælde!»

Saa var hans sidste Ord da han forsvandt

<...> talte

Hvad meente han, jeg fatter Gaaden ei! –

Furia

Velkommen ifra Kampen Catilina!

Catilina

Ha! hvo er du – –

Furia

Du kjender mig ei meer? –

Catilina

Dig er det – Furia – du byder mig velkommen

Furia

Jeg er din Genius, din lønnende Gudinde!

see her tag Seierskrandsen af min Haand –

˹ (hun plukker nogle Blomstrer som
hun under de følgen-
de Replikker fletter
til en Krands.) ˺

Catilina

Hvad mener du – –

Furia

Jeg krandse vil din Tinde

Faksimile

legg: , blad: [44]r

˹44˺ 41

men siig hvi kommer du saa ene hid

hvi fulgte ikke dine Venner med – –

Catilina

De sove Furia – – –

Furia

De sove siger du

Catilina

Ja, ja de sove; – gaa bag Skoven hist,

der ligge de saa tyst i Maaneskinnet –

– der vil du { <...> }finde dem i Rader strakt

de slumred ind ved Sværdets Vuggesang

men hør mig Furia, { <...>d}kan du begribe det! : –

Jeg tænkte før at Slummeren var rolig

naar Hj{ <...> }erteblodets Væld ˹v˺ {e} ˹a˺r tørret ud – –

Furia

N{ei}u, {nei}er det ikke saa? – –

Catilina

Nei {nei}hør {nu}mig {skal}blot.

Jeg kjæmped vildt i Spidsen for min Skare

jeg søgte Døden under Sværdets Eg

og rundtomkring mig segned mine Venner

i Dødens Blund, kuns jeg – jeg fandt den ei

og da de alle laa til Jorden strakte

og Fiendernes Skarer droge bort,

jeg stod end halvt bedøvet hist hvor Slaget

nys havde tonet; alting var saa tyst

ned skinned Maanen mellem Skyens Revner

˹belyste˺ og lyste mat de Faldnes blege Træk

der laa de rundt om mig med b{l}rustne Blikke

med vilde Smil om fælt fordreiet Mund –

Faksimile

legg: , blad: [44]v

det {t}sy{k}ntes mig som om de laa i Drømme

og { <...> }griinte haant og truende ad mig – – –

som om de fordred deres Blod tilbage –

Furia

. –

Nei, Catilina, nei, det var ei saa –

– de vinked kuns du skulde følge dem –

Catilina

Vel mig hvis jeg formaaed det

Furia

Nu, tænk

ei meer derpaa, kom jeg vil smykke dig,

med Seierskrandsen, med din Seiers Løn

(strækker Krandsen imod ham)

Catilina

Fy, hvad er det – en {v}Valmuekrands –

Furia

. med vild Munterhed

Nu ja,

er det ei smukke Blomster, see de lyse

i {m}Maaneskinnet, lig det friske Blod –

Catilina

Nei væk med de˹m˺, de har en rædsom Glands – –

Furia

med Latter

Nu, elsker du de matte, blege Farver –

saa vil jeg skjænke dig den grønne Tangkrands

som Tullia bar i de vaade Lokker

da hendes Liig paa Tibervoven svømmed!

Catilina

Ha! hvilke Billeder! – –

Faksimile

legg: , blad: [45]r

˹45˺ 42

Furia

Skal jeg maaskee –

da hente Græsset ifra Romas Marker –

med brune Pletter af det Borgerblod

som strømmed for din Haand, min Catilina!

Catilina

Holdt inde – – –

Furia

Eller skal jeg bringe dig

en Krands af Skovens brune Løv, der visned

da det var Vidne til Forbandelsen

som ifra den {f}Forførtes Læbe lød – –

Catilina

Ha! er du da en Dæmon – – –

Furia

Nei en Minder,

en venlig Minder om din Fortid kun – –

Catilina

Men hvorfor nu – –

Furia

Ved Maalet skuer jo

den trætte Vandrer paa sin Vei tilbage –

{F}Catilina

Staaer jeg da ved mit Maal – –

Furia

Saafremt du vil –

Catilina

Jeg vil? – ja vist – ha! fælt din Tale har

{ t }en Hær af Billeder fremmanet i min Sjæl

(med Hæftighed.)

Hvad ville I mig da I blege Skygger

Faksimile

legg: , blad: [45]v

lad mig i Ro; hvad fordre I af mig? –

Furia

Kom til dig selv, dit Indre er i Oprør

kom, lad mig flætte Krandsen i dit Haar

den har en stærk en virkssom Lægekraft

den dysser dig til Ro, den skjænker Glemsel

Catilina

i Tanker

Gjør den, Furi

Glemsel! siger du – ha! det er Ordet just

saa tryk da Krandsen tæt omkring min Pande

Furia

. (sætter ham Krandsen
paa Hovedet.)

Nu er du smykket, saadan skal du træde

for Mørkets Fyrste frem min Catilina!

Catilina

Ja, ja – jeg {j}vil; – jeg længes efter Ro

min Sjæl er vorden m{ <...> }at i Livets Kampe –

– nu vil den slumre; – Alt er sort derinde

saa sort som denne Nat og dog jeg skimter end

en Stjerne glimtende igjennem Mulmet her

(lægger Haanden paa Brystet.)

Furia

. afsides.

Ha! det er hende – – –

Catilina

Den forhindrer mig –

jeg kan ei følge dig førend dens Glands –

er ganske {S}slukket – o! – der var en Tid

da den var straalende og blank som Stjernen

paa Himlen hist bag Skyens mørke Bræm.

Nu er den mat –, de{t}n dæmrer taagedækt –

Faksimile

legg: , blad: [46]r

˹46˺ 43

Furia

Saa sluk den ganske – –

Catilina

Ha hvad mener du?

Furia

Du har din Daggert end, { d <...> }to {ra }Tommer {dybt}Staal

er nok, da banker ei hiint Hjerte meer

der stilled fiendtlig sig imellem os –

Catilina

O jeg forstaaer – – Aurelia – nei, nei –

jeg havde hende glemt, jeg veed ei se{g}lv

– det tykkes mig som om det alt blev godt –

og roligt i mi{t}n ˹Sjæl˺ Bryst naar kun jeg lagde

mit Hoved ind til hendes Barm og glemte

– glemte Alt –

Furia

Nei det er Daarlighed

at tænke meer paa sligt, dog som du vil –

– nu gaar jeg bort, søg kuns om du kan finde

hos hende din længst tabte Rolighed – –

(med stigende Hæftighed.)

Ha Daare! troer du da de blege Døde

vil lade dig i Fred – nei nei de { stille } skulle

i vilde Hobe samles rundt om dig – –

fælt vil' de stirre med de hule Øine

og kræve blodig Hævn –

Catilina

Ha du har Ret

(seer sig om)

Men kommer hun jeg trodser eders Magt

Faksimile

legg: , blad: [46]v

(vildt)

paa Jorden { <...> }spirer Freden ei for mig –

jeg følger dig til Dødens Skyggeland –

– ja hun skal falde – hun er Baandet som

end knytter mig til Livet – – –

Begge

Hun maa falde –

(Et Lyn oplyser Scenen og Tordnen
ruller.)

Furia

De høie Magter hørte hvad du svod

– see Catilina – hist dit Offer {K}kommer – –

Aurelia

(kommer ind fra
Baggr: og seer sig æng-
stelig omkrg.)

Hvor skal jeg finde ham? Jeg seer ham ei –

I høie Guder skjænk mig Kraft – (bemærker ham)

O Himmel –

( ˹iler˺ allene imod ham)

Min Catilina! –

Catilina

(vildt)

Ha! hvad vil du Kvinde!

Aurelia

Du lever end! (vil kaste sig i hans Arme.)

Catilina

(støder hende bort.)

Gaa, gaa, jeg hader dig! –

Aurelia

O milde Himmel – –

Catilina

Vil du hilde mig

paany i Lænker – ha! det skal ei lykkes; –

stir ikke saadan paa mig, Kvinde, viid, –

jeg kan ei taale disse {Øin}ømme Blikke

de trænge mig til Hjertet, som en Dolk –

jeg taaler det ei længer – du skal falde –

Faksimile

legg: , blad: [47]r

˹47˺ 44

han drager sin Dolk og griber med
Hæftighed hendes Arm –

Aurelia

O høie Guder vaager over mig! –

Catilina

med stigende Hæftighed

Du skal – du maa – du knytter ene mig

til Livet, snart er Baandet søndersprængt

(et stærk Tordenskraall ˹høres˺) (rasende)

følg Kvinde – hør hvor Tordnen ruller huult –

siig hører du, nu taler Guderne

det sidste Afskedsord til Catilina! –

(han fører hende halv afmægtig ind
i Skoven)

Furia

(seer efter ham med vild
Glæde.)

Nu er min Seier vis! han hæver Dolken alt –

forgjæves strækker hun sin Haand mod Himlen –

– han støder til – hun segner i sit Blod

{ <...> }Catilina

. (kommer langsomt ind.)

Nu er det skeet, snart er jeg ikke meer –

alt sænker Dødens Ro sig i min Sjæl –

hvad fattes mig – jeg veed det ikke selv

– det tykkes mig som brast mit Hjertes Strænge

{m}ved hendes Dødssuk –, jeg er sært beklemt –

– ret som om pludselig den vide Jord

var bleven til en stor, uhyre Ørk

hvor ikkun du og jeg stod end tilbage

Furia

Saa er det! – Catilina –

Faksimile

legg: , blad: [47]v

Catilina

. grublende

For mit Blik

opklares hvad jeg længe dunkelt følte. –

Er ikke Livet da en stadig Kamp

imellem Sjælens fiendtlige Kræfter –

og denne Kamp er Sjælens eget Liv. –

Men Sjælens Kampe ti{ <...> }e i min Barm –

hæftigt –

Nu vel, saa er jeg ˹er ei˺ ikke Catilina meere –

tag der min Dolk, sluk Lampens sidste Blus.

Furia

– griber Dolken

Saa fald da for min Haand og jeg skal følge

dig, Catilina, selv bag Gravens Skygger –

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort ved siden av den strøkne teksten.]

(Hun støder Dolken i
hans Bryst; han s{u}ynker
om ved Foden af Træet.)

(hun støder Dolken i hans Bryst
han synker tilbage og læner
sig mat op mod Træet.)

Catilina

. (efter en Pause med mat Stemme)

Ha nu fatter jeg din Tale, gaadefulde Aand!

halvt jeg falder for min egen, halvt for fremmed Haand;

da jeg hendes Hjerte knuste, flygted fra min Sjæl

alt, hvad Godt og Skjønt der boed, kuns en Midnat fæl

blev tilbage, snart den vorder til et evigt Mulm

Mørke Styx, slaa nu din Bølge imod Strand og svulm

over Bredden, snart du fører Catilina hen

mod det dunkle Tartarus, imod hans Fremtidshjem

tvende Veie gaa hist nede, een for mig er kun,

imod Venstre – – –

Aurelia

(kommer ind bleg og vaklende
med blodigt Bryst)

Nei mod Høire, mod Elysium!

<...>

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: